Bøgsted A/S
JobConnection
Art By Me
PJ Industries

De fire nordjyske byer, der indgår i ølvalget om den nye fanøl, er Aabybro, Brønderslev, Støvring og Aalborg, og hertil kommer København.

– Da vi fik muligheden for sammen med Royal Unibrew at lave en unik fanøl, var der hos ingen tvivl om, at det naturligvis er vores fans og følgere, der skal være med til at bestemme, hvordan øllen skal ende med at smage.

– Vi synes derfor, det er oplagt at afholde ølvalg i Nordjylland, og så krydre det med en afstikker til København, hvor vi har mange nordjyske AaB-fans, hvis input vi også gerne vil have med, lyder det fra administrerende direktør Thomas Bælum.

Til hver af de fem valgaftener vil der være besøg af spillere fra AaB’s Superligatrup, der vil give interviews og skrive autografer, mens Royal Unibrew også stiller i stærkeste opstilling med en kyndig ølekspert, der vil guide deltagerne igennem en ølsmagning på flere varianter, blandt hvilke der efterfølgende skal stemmes.

Når alle fem valgarrangementer er gennemført, findes en vinder, og den endelige øl sættes i produktion med forventet lancering i foråret 2020.

Hertil kommer også, at der blandt alle deltagere på hvert ølvalgsted vil være lodtrækning om en række præmier.

De fem ølvalgsteder og datoer bliver:

  • 18. november kl. 19.00-21.00 hos Aabybro Idrætsforening – 75 pladser
  • 19. november kl. 19.00-21.00 hos Spar Nord i Brønderslev – 45 pladser
  • 20. november kl. 19.00-21.00 på Platon Bodega i Støvring – 70 pladser
  • 2. december kl. 19.00-21.00 i AaB Pubben på Aalborg Portland Park – 66 pladser
  • 5. december kl. 19.00-21.00 på Rosie McGee’s i København – 50 pladser

Der er gratis deltagelse til hver af de fem valgaftener, dog med begrænsning på antallet af deltagere hvert sted, hvorfor tilmelding til arrangementerne er nødvendig. Hver deltager kan maksimalt tilmelde to personer pr. arrangement og tilmelding sker efter først-til-mølle princippet. Deltagelse i arrangementerne er kun muligt for personer på 18 år eller derover.

AaB og Royal Unibrew glæder sig til at møde AaB-fans i hele Nordjylland og København.

kilde: AaBsport.dk
Folmer Olsen
Tommy Telt
AKKC – Wallmanns
Tømrermester Thomas Aaby