På nettet findes der tonsvis af gæsteanmeldelser af restauranter og spisesteder, og det kan være svært at danne sig et overblik. Derfor samler en ny app alle anmeldelserne og udregner en topliste for Aalborgs bedst spisesteder efter gæsternes bedømmelse af dem.

 

I Aalborg er det gastronomiske niveau højt, og der er masser af gode restauranter og caféer at udforske. Men som den gastronomiske scene vokser, stiger antallet af gæsteanmeldelser også rundt omkring på nettet. Der er efterhånden så mange, at det er svært at få et konkret overblik over, hvordan andre mennesker har bedømt et spisested samlet set. Men dét er der en løsning på, mener Morten Lie Jørgensen, direktør for den nye iværksættervirksomhed og app Eatie.

 

“Eatie er en ny restaurant app, som samler alle de danske spisesteders anmeldelser, som allerede findes på nettet og udregner en sammenlignelig score for hvert spisested og restaurant på tværs af fx Google, Tripadvisor og Yelp. Det gør det muligt at skabe et overblik over de danske spisesteder ud fra gæsternes anmeldelser af dem,” siger Morten Lie Jørgensen.

 

Et bredt overblik over de danske restauranter
Eaties app gik i luften i sommeren 2018 og har indsamlet over 2,3 millioner anmeldelser på tværs af flere hjemmesider for mere end 6000 restauranter, cafeer og spisesteder.

 

“Vi er en flok mad- og technørder, der synes det er vigtigt med gode spiseoplevelser, så vi ønsker at gøre det nemt og hurtigt for danskerne at finde frem til gode spisesteder i nærheden og booke bord. Vi indsamler data, som allerede findes på nettet, og derfor er der ikke tale om en manuel vurderingsproces, men et samlet overblik over allerede eksisterende data,” siger Morten Lie Jørgensen.

 

Ud fra den store mængde data har Eaties team og algoritme også udregnet en topliste over Aalborgs bedste spisesteder og restauranter, ud fra gæsternes egne bedømmelser. Her ligger

 

Aalborgs top 3 ser lige nu sådan ud:
  1. Okaeri Café
  2. Studie 4
  3. Bahn Mi Bandits

 

Hele Aalborgs top 25 kan ses her:
Kilde: eatie.dk
Tryksager