I aften tager Aalborg Håndbold hul på næste års Santander Cup, når de i 5. runde møder AGF, Århus i Ceres Park.
Santander Final4 2019 venter lige om hjørnet, men inden Aalborg mandskabet skal forsøge at kæmpe med om deres første pokaltitel, skal de altså først sikre sig videre avancement i den kommende udgave af Santander Cup.
-Det er 2. divisionsholdet, AGF, Århus, som venter os, og de ligger i øjeblikket og kæmper en hård kamp for at undgå nedrykning i 2. division med fire kampe tilbage.
-Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at vi er storfavoritter. Vi skal dog stadig angribe kampen med stor koncentration fra start og sørge for, at en pokalsensation aldrig bliver aktuel.
Der er kampstart kl. 19.00, og hvis du ikke tager turen til Århus, kan du følge med løbende på vores sociale medier. På Facebook vil de opdatere med stillinger undervejs, mens de ligeledes vil opdatere med stillinger og klip fra kampen i deres story på Instagram.
Kilde: Aalborghaandbold.dk