Mia Tang kampagne
OITS – Printer Jørn
Entreprenør Jimmy Pedersen
Topbanner

Kom til et spændende foredrag med Ritt Bjerregaard, hvor hun med udgangspunkt i sine to erindringsbøger ’Erindringer’ og ’Valget – Erindringer II’ giver et underholdende og tankevækkende selvportræt.


Onsdag d. 11. september
2019
KONCERTSALEN – Kl. 19:00

Ved dette foredrag i Musikkens Hus tegner Ritt Bjerregaard et billede af de seneste 70 års danmarkshistorie, som den store efterkrigsgeneration har oplevet den og set den gennem et socialdemokratisk temperament.

Hun fortæller blandt andet om, hvordan hendes generation op gennem 1960’erne og 1970’er havde en enestående mulighed for at præge det danske samfund. P-pillen er et eksempel herpå, idet den havde stor indflydelse på ændringerne i kønsrollemønstret samt ægteskabs – og familiemønstrene.

Med omstillingen fra landbrugs- til industrisamfund og den økonomiske vækst i 60’erne blev de traditionelle klasseforskelle nedbrudt, hvilket gav plads for eksperimenter med nye normer. Ritt fortæller levende om sin opvækst og sine personlige forudsætninger ud fra et køns- og klassemæssigt tidsperspektiv.

Hun tager os endvidere med bag kulisserne i dansk politik op gennem 70’erne og frem til begyndelsen af 90’ere.

Bestil din billet HER

Kilde: Musikkens Hus

Mia Tang kampagne
IT Security
Møllers Maler
Restaurant Jørn