Bøgsted A/S
JobConnection
Art By Me
PJ Industries

NIELS LAN DOKY

***Billetsalg starter i dag kl 10.00***

Lørdag d. 20. majINTIMSALEN

Kl. 20:00

Jazzpianisten Niels Lan Doky tager på sin første landsdækkende Danmarksturné i over 10 år. Turnéen bringer den anmelderroste musiker til Musikkens Hus, hvor koncerten bliver en del af Musikkens Jazzklub i foråret 2020.

Publikum i Musikkens Hus kan nu se frem til at opleve jazzpianisten Niels Lan Doky og hans danske trio, som siden dannelsen i 2011 har høstet stor international anderkendelse, ikke mindst i lande som Japan, Sydkorea, Spanien og U.K., og al​bummet ’Scandinavian Standards’ udkom sågar hos Warner Music i USA i 2014.

​Trioens karriere har i 2019 nået nye højder med bl.a. den internationale release af albummet ’Improvisation On Life’, som siden 2017 kun har været tilgængelig i Asien, men som i sommeren 2019 udkom i resten af verden.

Trioens foreløbige kulmination skete ved deres koncert på dette års jazzfestival i San Javier i Spanien. Her høstede trioen stående ovationer og en kontinuerlig strøm af anmelderroser. Den spanske presse skrev bl.a. “De spillede fra hjertet, og fik publikum til at løfte sig nogle centimeter over jorden”, “Musik der trænger dybt ind i sjælen”, “En koncert fuld af skønhed” og “Formåede at efterlade publikum i en tilstand af forelskelse.”

Niels Lan Dokys faste trio, tæller udover ham selv to danske musikere; kontrabassisten Tobias Dall og trommeslageren ​Niclas Bardeleben. ​

Niels Lan Doky har i en lang årrække tilhørt verdenseliten og har udgivet over 40 albums i eget navn og vundet ​utallige priser, anerkendelser, guldplader m.v. i både Europa, USA, Canada og Asien.

Han startede sin professionelle karriere i en alder af kun 13 å3 og har spillet med de fleste af jazzens største koryfæer samt optrådt for verdenseliten – Pave Johannes Paul II, Roger Moore, m.fl. På hendes 70-års fødselsdag i 2010 slog HM Dronning Margrethe II Niels Lan Doky til Ridder af Dannebrog.

MUSIKKENS JAZZKLUB

Koncerten er en del af Musikkens Jazzklub foråret 2020, hvor du får 30% rabat på fire inkluderede koncerter samt en række andre fordele.

Køb dit medlemskab her.

Læs mere om Musikkens Jazzklub her.

Til billetsalg her

Kilde: Musikkens Hus

Folmer Olsen
Tommy Telt
Nordjysk Bilpleje
Tømrermester Thomas Aaby