Bosætning Jammerbugt
Springeren
Vejgaard sten og krystaller

Blokhus Strand tager som en af de første strande LifeBoard™ i brug, og bag initiativet ligger et formål om at øge bade- og vandsikkerheden, hvor mennesker og vand mødes.

Blokhus Strand er blandt de mest populære og attraktive stande i Jammerbugt Kommune, og de er i år blevet udvalgt som teststand for det nye redningsudstyr kaldet LifeBoard™. LifeBoard™ er specialdesignet til kystlivredning. Med det surfboardlignende design, er det lettere for civile at anvende sammenlignet med de redningskranse, der er det nuværende redningsudstyr langs den danske kyststrækning. Oftest er civile badegæster tættest på badeulykker, og med et LifeBoard™ er det muligt at nå frem til den nødstedte hurtigere,
end hvis man brugte den klassiske redningskrans. LifeBoard™ skal være med til at skabe fokus på en helt ny redningskultur på kysten, hvor badegæster som civile reddere kan være med til at standse ulykker i tide.

Grundet COVID-19 kommer flere danskere til at holde ferie i de danske kystbyer, ligesom mange vil være påpasselige med at lægge sig tæt op ad hinanden. Badegæsterne vil derfor sprede sig over større strandområder, hvormed afstanden til livreddertårnet øges. Sammenholdes dette med, at 80% af TrygFondens livreddende aktioner i 2018 skete uden for livredderflagene, bliver nødvendigheden for LifeBoard™ uden for livredderens område kun tydeligere.

Jammerbugt Kommune er Danmarks første Vandsikker Kommune og arbejder allerede på at skabe fokus på vandsikkerhed. I samarbejde med kommunen testes LifeBoard™ som et nyt offentligt redningsudstyr på Blokhus Strand denne sommer. Formålet er, at sikre de
bedst mulige vand- og badeforhold for borgere, gæster og turister, så de får en god oplevelse på stranden. TrygFondens Kystlivredning og deres livreddere er ikke en del af denne test. Hvis der er spørgsmål til LifeBoard™, kontakt WeConsider ApS. Lifeboard™ vil være at finde på Blokhus Strand fra d. 26. juni til 19. august 2020.

 

 

Teamet bag det nye redningsudstyr

 

Det Hemmelige Teater
Bilhuset Biersted A/S