Hotel Phønix
Jutlander Bank
Bøgsted A/S

Spændende foredrag med vægttabsekspert Jens-Christian Holm fra Generation XL

Ønsker du at tabe dig – og holde det vægttab resten af livet? Folkeuniversitetet i Aalborg inviterer til et spændende og lærerigt foredrag, hvor overlæge og forfatter Jens-Christian Holm giver dig løsningen på, hvordan du kan leve et sundt liv – resten af livet.

Jens-Christian Holm er forfatter til bogen Vægttab der holder hele livet, og det er netop pointerne herfra, han vil gøre dig meget klogere på denne aften. Jens-Christian Holm har udviklet en metode, hvor op mod 80 procent af hans patienter taber sig og får et sundere liv.

Der er altså rigtig gode chancer for, at du går hjem med de redskaber, der skal til for at opnå et varigt vægttab.

Overlæge Jens-Christian Holm fra Holbæk Sygehus

Overvægt er en kronisk sygdom
Jens-Christian Holm adskiller sig fra de fleste vægttabseksperter. Han mener ikke, at overvægten er den overvægtiges skyld – men derimod en kronisk sygdom. Det handler altså ikke blot om at spise mindre og bevæge sig mere. Hvis man vil være rask, bør man følge og implementere bedre vaner i sit liv – resten af livet.

Denne aften får du konkret viden og en motiverende opsang.

Foredraget afholdes d. 21/4 kl. 19.00, Badehusvej 21, 9000 Aalborg.

Billetter kan købes her: https://fuaalborg.dk/aalborg/program/sundhed/vaegttab-der-holder-hele-livet-2011-192

Kilde: Folkeuniversitetet

DN Isolering
WashnGo
AKKC Mama Mia
Vivabolig