Nordjysk ride- og Islænderudstyr
Springeren
Staudemarken
Vejgaard sten og krystaller

Gå-selv-byvandring: Aalborg i krig

Tyske soldater ved Limfjordsbroen i Nørresundby den 9. april 1940. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Nu kan du tage på byvandring, præcis når du vil. Med denne gå-selv-byvandring i hånden kommer du tilbage til Aalborg under besættelsen i 1940-45.

Den tyske besættelsesmagt var særdeles nærværende også i Aalborg, hvor der blev udført sabotagearbejde af lokale modstandsfolk, og hvor tyske soldater var et synligt element i bybilledet. I løbet af denne gå-selv-byvandring kommer du forbi nogle af de steder, hvor besættelsestidens mest dramatiske begivenheder i Aalborg fandt sted.

Du får blandt andet historien om en af Danmarks første modstandsgrupper, Churcill-klubben, du kommer forbi de bygninger, hvor den tyske værnemagt holdt til under krigen, og du ser steder, hvor der foregik sabotage og schalburgtage (modsabotage).

Undervejs vil du møde flere mindeplader for faldne modstandsfolk samt modstandsmandens Niels Erik Vangsteds grav på Almenkirkegård.

Turen varer ca. 1 ½ time, men kan afkortes til en time, hvis du fravælger punkt 7-10 og punkt 14-15.

God fornøjelse.

Download printudgave

Se kort i større format

 

1. Helligåndsklosteret, C.W. Obels Plads

Helligåndsklosteret. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Mindetavle over Churchill-klubben. “Kun gennem handling vinder livet betydning”. Drengene i Churchillklubben var nogle af de første danskere, som greb til aktiv sabotage. Gruppen blev stiftet på klosteret i december 1941. Mindepladen sidder ved døren i venstre side af Klostergården.

Churchill-klubben var en af Danmarks første modstandsgrupper. Det hele begyndte med småting som for eksempel at pille skilte ned og klippe ledninger over. Siden udviklede det sig til regulær sabotage, og hvælvingerne under Helligåndsklosteret blev brugt som skjulested for våben og ammunition, som drengene stjal fra tyskerne. Medlemmerne af Churchill-klubben blev anholdt 8. maj 1942 og i første omgang fængslet i arresten i Kong Hansgade. Fordi den danske stat stadig selv på dette tidspunkt opretholdt justits i landet, var drengenes straffe relativt milde set i forhold til de straffe, der senere blev tildelt modstandsfolk for lignende forhold. Medlemmerne blev alle løsladt før krigen var omme, og flere nåede at blive aktive modstandsfolk på ny.

Du møder Churchill-klubben igen under punkt 8, som er arresten i Kong Hans Gade.

2. Folkeregistret, C.W. Obels plads 16

Folkeregistret lå under krigen på C.W. Obels plads i nr. 16, hvor restauranten Brdr. Price Aalborg i dag har til huse.

6. november 1944 kørte modstandsfolk op foran bygningen i en lastbil. Her blev personalet holdt op, mens modstandsfolkene fyldte kartotekskortene i sække og bar dem ned i bilen, hvorefter de blev kørt bort og brændt. Baggrunden for aktionen var, at tyskerne samme dag forhandlede med byrådet om udlevering af registret.

3. Rådhuset, Gammeltorv

Det gamle rådhus med et naziflag under besættelsen. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Den tyske besættelsesmagt beslaglagde en mængde offentlige bygninger og hoteller, der blev brugt til kontorer og indkvartering. Fra 1940-41 brugte tyskerne Aalborgs rådhus som militært hovedkvarter. Her holdt også feltgendarmeriet (militærpolitiet) til.

4. Hotel Phønix, Vesterbro 77

Hotel Phønix. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Den tyske øverstkommanderende havde sit hovedkvarter på Hotel Phønix, hvor han også boede. Ved befrielsen i 1945 blev det hovedkvarter for modstandsbevægelsen.

5. Urbansgade/ Vesterbro/ Tyren

Den 24. august 1943, dagen efter modstandsmanden Niels Erik Vangsteds begravelse, var en stor folkemængde på vej ind ad Vesterbro fra et møde i Skovdalen. Fra Urbansgade åbnede tyske soldater i to militærbiler ild. Også fra det tyske Wehrmachtsheim i Vesterbro 76 blev der formentlig skudt. Mange mennesker faldt om i området ved Cimbrertyren. I løbet af to dage blev syv dræbt og 49 hårdt såret. Resten af ugen var der udgangsforbud og strejke.

Urolighederne i blandt andet Aalborg førte til, at den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best blev kaldt til Berlin og vendte tilbage med nye krav til den danske regering. Det blev til et brud regeringens samarbejdspolitik med tyskerne søndag 29. august 1943.

Mandag den 30. august ophørte strejker og uro i Aalborg, da tyskerne nu strammede grebet om befolkningen.

Niels Erik Vangsteds gravsted på Almen Kirkegård er punkt 10.

6. Modstandsfolk i Reberbansgade 14

I marts 1943 nedkastede Royal Air Force 4 SOE-agenter (Special Operations Executive) ved Hornum Hede. De skulle hjælpe den danske modstandsbevægelse med blandt andet våbentræning. To af de fire agenter var Flemming Muus, der blev leder af SOE i Danmark, og Jens Paul Jensen, som blev leder i Aalborg.

Jens Paul Jensen boede fra 1. april 1943 sammen med Karl Peter Madsen i en lille lejlighed i Reberbansgade 14, tredje sal, der blev hovedkvarter for modstandsbevægelsen i Aalborg i sommeren 1943. Fra Reberbansgade ledede han flere modstandsgrupper. Den ene havde rod i Dansk Samling og spejderbevægelsen, og den blev ledet af Niels Erik Vangsted. En anden gruppe havde rod i DKP, Danmarks Kommunistiske Parti

De fik materiel fra Hvidstensgruppen, som blev hentet af Karl Peter Madsen i Randers, og 1. maj 1943 begyndte de at lave forskellige sabotageaktioner, der blandt andet gik ud over cementfabrikker, værfter og ammunitionslagre. Sprængladningerne blev fremstillet i Reberbansgade.

Sidst i juli 1943 var man klar til at modtage våbennedkastninger fra England i et område ved Madum Sø. Den første nedkastning 23. juli måtte aflyses på grund af tåge. Nedkastninger 25. juli og 2. august forløb planmæssigt, men natten mellem 17. og 18. august, gik det galt. Tyskerne havde opdaget, hvad der foregik, og den skæbnesvanger nedkastningsaktion endte med, at blandt andet Niels Erik Vangsted blev dræbt.

Efter den mislykkede aktion 18. august 1943 fandt det danske politi frem til Reberbansgade 14. Her fandt politiet sprængstoffer og våben. En modstandsmand havde dog nået at fjerne papirer, der kunne afsløre modstandsfolkene. Bevæbnet politi ventede i flere dage i lejligheden. De fleste af sabotørerne var dog gået under jorden. Flere af dem, herunder Karl Peter Madsen, slap senere til Sverige. Efter nogle dages venten dukkede en SOE-agent op i lejligheden og blev arresteret. Han blev senere befriet af modstandsbevægelsen.

Drabet på Niels Erik Vangsted var indirekte med til starte voldsomme sammenstød mellem aalborgenserne og den tyske besættelsesmagt, som beskrevet i punkt 5. Mere om selve nedkastningen og Niels Eriks Vangsted kan læses ved hans grav på Almenkirkegården, som er punkt 10.

7. Spejderborgen, hjørnet af Saxogade og Kong Hans Gade

Spejderborgen på hjørnet af Saxogade og Kong Hans Gade. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Flere modstandsfolk, blandt andet førnævnte Karl Peter Madsen og Niels Erik Vangsted, var med i spejderbevægelsen.

14. september 1944 blev Spejderborgen udsat for schalburgtage, det vil sige saboteret af danske nazister. Halvdelen af bygningerne styrtede sammen efter bombeangrebet, og spejderne var husvilde i mange måneder.

Schalburgtagen var en hævnaktion på at modstandsbevægelsen havde saboteret en række autoværksteder, der samarbejdede med tyskerne.

8. Kong Hans Gades arrest

I den ældste del af arresten fra 1918 (ud mod Anders Borks Vej) sad medlemmerne af Churchill-klubben efter deres anholdelse 8. maj 1942.

De blev angivet af en servitrice fra Konditori Holle. Da Churchill-klubben sad i arresten og ventede på deres dom, sendte både Konditori Holle og Konditori Kristine kager til dem for at vise deres danske sindelag.

De yngste medlemmer blev overført til Nyborg Statsfængsel, mens de tre ældste blev i arresten. Det lykkedes dem at stikke af på natlige udflugter 19 gange, fordi de havde filet vinduestremmerne over.

I 1943 blev der bygget en ny fløj mod Dronning Christines Vej. Her sad der efter befrielsen fem fra det tyske statspoliti Gestapo, der havde haft deres virke i Aalborg. De blev senere henrettet i Undallslunds plantage ved Viborg.

9. 4. maj Kollegiet, Hasserisgade 8

Mindeplade ved 4. Maj Kollegiet i Aalborg.

4. Maj Kollegierne i Danmark blev oprettet af Frihedsfonden til minde om de faldne modstandsfolk under 2. Verdenskrig. Beboerne skal være efterkommere af modstandsfolk.

Mindetavle:

Thi det er livets lov
At uret skal for ret ej evig gælde
De stærke hjerter vil til sidst den fælde

10. Niels Erik Vangsteds grav, Almen Kirkegård

Niels Erik Vangsteds grav, Almen Kirkegård

Går man ind fra Kirkegårdsgade, ligger Vangsteds grav cirka 20 meter inde, skråt til venstre.

Niels Erik Vangsted var dansk modstandsmand. Født 28. marts 1920, død 18. august 1943. Begravet 23. august 1943.

17. august 1943 kom en melding på BBC om en våbennedkastning ved Madum Sø. 12 mand med SOE-agent Jens Paul Jensen i spidsen fik læsset de nedkastede containere på deres lastbil.

Uden for Skørping blev de forfulgt og overhalet af en tysk militærlastbil, og ved Buderupholmvej blokerede den tyske bil vejen. I første omgang slap de forbi, men den generatordrevne lastbil kunne ikke køre fra tyskerne. Ved Hollandshus måtte den stoppe, og sabotørerne forsøgte at flygte. Tyskerne standsede også og åbnede ild. Niels Erik Vangsted blev dræbt. Poul Kjær Sørensen blev fanget og henrettet 28. august.

Mandag 23. august udløste begravelsen af Niels Erik Vangsted fra Ansgar kirke voldsomme uroligheder og strejker i Aalborg. To mennesker mistede livet, og 21 blev såret (Se punkt 5). Under urolighederne fik tyskervenlige forretninger ruderne knust, deriblandt Konditori Kristine (Den nuværende italienske restaurant San Giovanni). Det var i øvrigt et af de steder, hvor Churchill-klubben stjal våben fra tyskerne.

11. Birks Missionshotel, på hjørnet af Jernbanegade og Prinsensgade

Birks Missionshotel

I april 1941 afløste Birks Missionshotel rådhuset (punkt 3) som tysk militært hovedkvarter. Feltgendarmeriet (militærpolitiet) flyttede med.

Natten til 14. september 1943 kom sabotøren Jens Eriksen via taget af nabobygningen KFUM over på hotellets tag. Bygningerne var adskilt af en brandmur, men Jens Eriksen formåede at komme over på hotellets tag ved at balancere på tagrenden uden at den tyske vagt nede på gaden opdagede noget. Med sig havde han tidsindstillede bomber, som han firede ned i hotellets skorsten, således at alle fire etager ville blive ramt. Bomberne skulle være eksploderet kl. 16, men på grund af varmen i skorstenen sprang de allerede ved 9-tiden om morgenen. Bygningen blev voldsomt raseret og en række mennesker såret.

12. Højskolehotellet, Boulevarden 27

Gestapos hovedkvarter i Nordjylland
Mindeplade: Holger Emil Clausen

Gestapos hovedkvarter i Nordjylland. Foto: Nordjyllands Historiske Museum
Mindeplade Holger Emil Clausen. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Fra efteråret 1943 brugte Gestapo højskolehotellet som sit nordjyske hovedkvarter. Der var en stab på et halvt hundrede tyske Gestapofolk og 30 danske medhjælpere. I bygningen blev mange formodede modstandsfolk forhørt og tortureret. Det skete for lukkede vinduer og nedrullede gardiner på 3. etage.

Et af ofrene var Holger Emil Clausen, for hvem der er opsat en mindetavle. Han var aktiv i modstandsgruppen Frit Danmark, hvor han organiserede distributionen af illegale blade. Han blev arresteret af Gestapo 7. februar 1945, torteret og derefter skudt i hotellets garage.

13. Mindeplade for Richardt Raetzel, Rosenlundsgade 2

Mindeplade Richardt Raetzel. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

På dette sted blev stikkeren Ernst Laurits Mikkelsen likvideret 5. oktober 1944 af Ejnar Sørensen og Henrik Platou, der var medlemmer af en stikkerlikvideringsgruppe. To andre likvidatorer havde tidligere forsøgt at få ram på ”Stikker-Mikkelsen” ved hans lejlighed på Sønderbro, men det mislykkedes, fordi Mikkelsen bar en skudsikker vest. Den ene likvidator, Hans Henrik Jensen, blev ved den lejlighed dræbt. Der er en mindeplade for ham på hjørnet af Færøgade og Sønderbro.

Som hævn for drabet på “Stikker-Mikkelsen” dræbte Petergruppen den danske læge Richardt Raetzel, som var kendt for at hjælpe modstandsfolk.

Petergruppen bestod af tyske og danske SS-folk med speciale i clearingmord. 7. oktober om aftenen blev Richardt Raetzel kaldt ud til et falsk sygebesøg. Petergruppen bildte ham ind, at de var modstandsfolk, som havde brug for hjælp til en såret kammerat i Rosenlundsgade. Her dræbte de ham med et skud i nakken.

14. Mindeplade for ”Karl”, Østerbro 49

Mindeplade for “Karl”. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Fra en lejlighed i Østerbro 49 opretholdt en radiogruppe kontakt til England. Gruppen var flere gange blevet pejlet af tyskerne, men først en uge før befrielsen i 1945, gik det galt.

De var tre mand. En holdt opsyn på vejen. En anden, Karl August Algreen Møller, kaldet ”Karl”, stod ved vinduet, mens den tredje, telegrafisten ”Bruhn”, sendte.

Denne gang overraskede de tyske pejlere vagten på gaden. Telegrafisten havde instruks om at forsøge at slippe væk, hvis det gik galt. Det lykkedes ham at bluffe sig forbi de tyske vagter ved gadedøren. Karls instruks var, at han skulle skjule senderen. Karl låste sig derfor inde på et loftsværelse, skjulte senderen. Han nåede at skrive et afskedsbrev til sine forældre, inden Gestapo sprængte døren og dræbte ham.

15. Mindeplade for ”Kjeld”, Løkkegade 4

Mindeplade for “Kjeld”. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

I Løkkegade 4 boede modstandsmanden Carlo Wognsen, som i 1945 sad i fængsel hos Gestapo. I lejligheden gav hans søster Lotte husly til modstandsmanden Svend Ulrich Pedersen, ”Kjeld”, som var med i Platous foørnævnte likvideringsgruppe.

27. januar 1945 lå han i soveværelset og sov, da fire Gestapofolk ankom. Lotte åbnede entredøren helt op, så den dækkede døren til soveværelset og stillede sig foran den, medens Gestapofolkene gennemsøgte lejligheden.

På vej ud ad døren kom Gestapofolkene i tanke om, at de ikke havde set soveværelset. De stormede ind igen. Kjeld lå parat med sin pistol og dræbte den første af Gestapofolkene. Den næste blev også dødelig såret. Inde i stuen kom Kjeld i ildkamp med den tredje. Begge blev ramt. Gestapomanden døde senere af sine sår. Hårdt såret slæbte Kjeld sig op på et loftsværelse. Her blev han dræbt af en fjerde Gestapomand. Kjelds lig blev senere fundet i udkanten af Aalborg med hovedet bortsprængt.

En dør fra lejligheden med skudhuller er udstillet på Aalborg Historiske Museum.

16. Politigården, Nytorv

Under besættelsen lå politigården i Slotsgade tværs over området, hvor Gabels Torv, Nytorv og Føtex i dag er.

19. september 1944 kl. 11 slog tyskerne til mod det danske politi. Gestapo, 200 tyske soldater og danske håndlangere arresterede omkring 160 betjente, og 111 betjente fra Aalborg og Nørresundby blev i første omgang sendt til Frøslevlejren ved Padborg og senere videre til kz-lejren Neuengamme ved Hamburg.

17. Jens Bangs Stenhus: Mindeplade ved indgang mod Nytorv

Til minde om Christian Den Fjerdes Laug.

Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Lauget blev stiftet den 16. december 1942 i Duus´ Vinkjælder. Besættelsesstyrkerne fandt stort behag i den stemningsfulde og hyggelige vinkælder og besøgte den i stort tal. Dette harmede byens borgere og for at skabe et fristed for ”sande danskere”, stiftede man Christian Den Fjerdes Laug og erklærede vinkælderen for et klublokale, hvortil kun medlemmer af lauget kunne få adgang mod fremvisning af et medlemskort. Såvel de tyske som de danske myndigheder måtte godkende de meget specielle vedtægter og regler for medlemmerne.

Jens Bangs Stenhus blev udsat for schalburgtage af danske nazister 11. november 1944, samtidig med mange andre bygninger og forretninger i bymidten.

18. Synagogebygningen, Gråbrødregade

Den tidligere synagoge blev ødelagt ved Schalburgtage 18. marts 1945. Bygningen fungerede ikke længere som synagoge, men som byarkiv. I dag er der intet tilbage af Synagogebygningen, der lå bagved den hvide bygning, hvor Nadias Sandwich i dag har til huse, og hvor Salling i dag har indgang. Det var lokale nazister, der satte ild på bygningen.

19. DNSAP – De danske nazisters – kontor, Skipper Clements gade 2

4. januar 1945 blev lederen, bilforhandler E. Laursen og hans højre hånd skudt ned uden for kontoret. Det var årsdagen for mordet på præsten og digteren Kaj Munk. Nogle dage efter kom clearingmordet: Dyrlæge Møller fra Brønderslev blev fundet dræbt samme sted, som Laursen var blevet skudt.

Kilde og fotos: Nordjyllands Historistiske Museum

Bilhuset Biersted A/S