IT Security
Rold Skov Adventure
Møllers Maler
Topbanner

I aften møder Aalborg Pirates i kvartfinaleserien Herning Blue Fox. Det er 3. kamp i serien, og stillingen er 1-1 i kampe, så nu er det i bund og grund en bedst-af-5 serie.

Fredag aften blev det til nederlag på 3-6 på hjemmebane, hvor de sidste to mål blev scoret i tomt mål mod slutningen. Det var en tæt kamp, hvor Herning havde en stærk målmand i Simon Nielsen, der reddede Herning i flere omgange. I søndags var det Pirates’ tur til at tage en sejr på udebane, da Mikkel Højbjerg udlignede Hernings føring med bare 19 sekunder igen af 3. periode. I overtiden var det unge Sebastian Brinkman Andersen, der kom alene mod Simon Nielsen, og han satte køligt ind mellem benene på målmanden.

I aften bliver det igen en taktisk affære, hvor Herning skal holdes fra de store muligheder, mens Pirates skal udnytte de muligheder, som de kommer til at få i løbet af kampen.
Masser af pucke på mål, og så ind og tage kampen foran Simon Nielsen, så man kan få pucken over stregen.

Det eneste, der ligger fast, er, at Jeppe Jul Korsgaard ikke er med i aften, da han stadig afsoner karantæne. Ellers er der ikke noget at berette omkring holdet.

Der er kampstart kl. 19.30 i Bentax Isarena, og hvis man ikke har mulighed for at være tilstede i hallen, så kan man følge kampen via Metal Ligaens hjemmeside, hvor der bliver opdateret med diverse stats.

kilde: Aalborgpirates.dk

IT Security
Rold Skov Adventure
Entreprenør Jimmy Pedersen
Topbanner