Poul Erik Bech – Sofiendalen
Jutlander Bank
Bøgsted A/S

Martina fik reddet synet efter pres fra konen


28-årige Martina Gravlund fik foretaget en synsundersøgelse fordi hendes kone pressede hende til det. I dag er hun taknemmelig for den beslutning, idet optikeren fandt alvorlige symptomer, som skulle behandles med det samme

28-årige Martina Gravlund fra Løgstør havde døjet med hovedpine i et år, da der dumpede et brev ind ad brevsprækken fra optikeren. Brevet var egentlig ikke til hende selv, men til hendes kone, Anne-Mette Gravlund Nielsen, der blev opfordret til en synsundersøgelse af sin optiker Louis Nielsen i Skalborg.

– Anne-Mette havde været hos sin optiker nogle år før, og da hun fik en påmindelse om, at det var tid igen, skubbede hun på for, at jeg også skulle testes. Så jeg bestilte også en synsundersøgelse, fortæller Martina Gravlund og fortætter.

– Jeg havde på det tidspunkt haft problemer med kronisk hovedpine i over et år, men det hjalp, når jeg drak meget vand, så jeg koblede det sammen med vandmangel, fortæller hun.

Led af kraftig hovedpine
Hovedpinen var så generende, at hun i en periode ikke kunne passe sine HF-studier.

– Jeg kunne ikke følge med i timerne i en hel dag fra om morgenen til om eftermiddagen. Min hovedpine var så kraftig, at jeg ikke kunne koncentrere mig, fortæller hun.

Martina Gravlund var i den periode forbi sin praktiserende læge, som fortalte hende, at hun led af kronisk hovedpine, som ikke umiddelbart kunne behandles, og det troede Martina på.

Efter lidt pres fra sin kone, Anne-Mette, besøgte Martina altså sin optiker, for at få en synsprøve. Her fik hun svaret på, hvorfor hun i et år havde lidt af hovedpine. Optikeren fandt tegn på hævede synsnerver, og sendte derfor Martina direkte til øjenlægen.

– Jeg kunne se på billederne af Martinas øjne, at synsnerverne var hævede, og jeg var ikke i tvivl om, at hun skulle videre til en øjenlæge hurtigt, fortæller Christian K. Bønkel, der er chefoptiker hos Louis Nielsen i Skalborg.

Øjenlægen konstaterede, at Martina havde hævede synsnerver, hvorfor han sendte hende videre til en neurologisk scanning. Her konstaterede man sygdommen Idiopatisk Intrakraniel Hypertension (IHH). Her er væsketrykket for højt i kraniet. Martina fik derfor tappet 10 ml. væske fra hovedet.

– IHH er en sygdom, hvor væsketrykket i kraniet er for højt. Symptomerne varierer fra person til person, dog ses der hyppigt hovedpine, tågesyn, sorte pletter for øjnene, dobbeltsyn, kvalme og svimmelhed, fortæller Pernille Lindhardt Mikkelsen, der er klinisk fagspecialist hos Louis Nielsen.

Hun opfordrer til, at man opsøger sin optiker eller øjenlægen, hvis man mærker sådanne symptomer vedvarende.

Glad for konens pres
Martina Gravlunds hovedpine er i dag væk og hun har ingen gener eller problemer med at følge med i HF-studierne. Var hendes hævede synsnerver ikke blevet opdaget og behandlet i tide, kunne hun have mistet synet.

– For de fleste mennesker med sygdommen vil synsnerven blive påvirket af det høje tryk i kraniet. Dette medvirker til hævede synsnerver. Hvis hævelsen er vedvarende gennem længere tid, kan synet blive beskadiget. Det er derfor vigtigt at behandlingen startes tidligt i forløbet. Hvis det ikke sker, kan det betyde, at synet bliver varigt nedsat, uddyber Pernille Lindhardt Mikkelsen.

Martina Gravlund er glad for, at hendes kone pressede hende til at reagere på sin hovedpine og få taget en synsundersøgelse.

– Jeg er selvfølgelig glad for, at Anne-Mette pressede mig til at få taget den synsundersøgelse og taknemmelig for optikerens grundige undersøgelse, som sendte mig videre til behandling. Det er skræmmende at tænke på, at det kunne have beskadiget mit syn, fortæller Martina Gravlund.

Martina Gravlunds hovedpine er væk i dag, og hun går til regelmæssige opfølgende tjek hos sin øjenlæge.

Anbefaler regelmæssig synstest
Optikerforeningen anbefaler, at man får undersøgt synet hvert andet år med mindre andet er aftalt med optiker eller øjenlæge.

– Vi anbefaler, at man får foretaget en synsundersøgelse regelmæssigt ligesom man jævnligt besøger tandlægen, fortæller Pernille Lindhardt Mikkelsen.

 

Fakta

– 18 procent flere danskere svarende til 76.000 vil i 2030 have svagt eller intet syn

– 50 % af alle synstab kan dog undgås med regelmæssige synsundersøgelser hos øjenlæge eller optiker, viser en undersøgelse foretaget for Dansk Blindesamfund og Louis Nielsen i 2018

– 81 % af danskerne anser synssansen som deres vigtigste sans

Kilde: Louis Nielsen

DN Isolering
WashnGo
AKKC Mama Mia
Vivabolig