I ugen lige efter påske var der et stort fald i antallet af nye sælgere på boligmarkedet. Nu har sælgerne tilsyneladende fået sunket påskebryggen, for i sidste uge meldte de sig igen i stort antal.
De seneste par måneder er det store fald i udbuddet fladet stille og roligt ud. Det er sket i takt med, at langt flere boligejere end tidligere meldte sig på boligmarkedet med intentionen om at sælge.
I ugen efter påske var der dog pludselig et massivt fald i antallet af nye boliger til salg, men det skyldtes sandsynligvis netop højtiden. For i sidste uge blev der igen sat boliger til salg i stort antal. Således steg antallet af nye boliger på markedet markant.
”I ugen efter påske kom der kun godt 2.000 nye boliger til salg. Det tal var i sidste cirka 1.000 boliger højere. Det harmonerer også med det, vi tidligere år har set i ugerne efter påske, hvor der sker et dyk i antal nye sælgere på markedet. Det skyldes nok en kombination af, at mange forbereder et boligsalg op til påske, mens man i selve påsken slapper af og gemmer forberedelserne til et forestående boligsalg til efter påske,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Antallet af nye boliger til salg i sidste uge var måske nok langt højere end i ugen før, men det nåede ikke op på niveau med de allerbedste uger før påske, hvor der kom mere end 3.500 nye boliger til salg.
x | Gennemsnit 2015-2019 | 2020 | 2021 |
---|---|---|---|
1 | 1.129 | 597 | 1.873 |
2 | 1.585 | 1.777 | 2.002 |
3 | 1.797 | 2.115 | 2.262 |
4 | 1.852 | 2.190 | 2.549 |
5 | 1.960 | 1.983 | 2.805 |
6 | 2.032 | 2.207 | 2.862 |
7 | 1.942 | 1.999 | 2.605 |
8 | 2.153 | 2.163 | 2.896 |
9 | 2.387 | 2.245 | 3.066 |
10 | 2.490 | 2.581 | 3.371 |
11 | 2.770 | 2.330 | 3.348 |
12 | 3.007 | 2.063 | 3.742 |
13 | 2.810 | 2.125 | 3.542 |
14 | 2.868 | 2.313 | 2.151 |
15 | 2.698 | 2.036 | 3.113 |
16 | 2.341 | 1.505 | |
17 | 2.337 | 2.010 | |
18 | 2.482 | 2.214 | |
19 | 2.607 | 2.103 | |
20 | 2.519 | 2.618 | |
21 | 2.499 | 2.281 | |
22 | 2.692 | 2.881 | |
23 | 2.559 | 2.331 | |
24 | 2.604 | 3.104 | |
25 | 2.651 | 2.967 | |
26 | 2.488 | 2.894 | |
27 | 2.342 | 2.797 | |
28 | 2.101 | 2.587 | |
29 | 1.701 | 2.140 | |
30 | 1.682 | 2.047 | |
31 | 1.830 | 2.004 | |
32 | 2.064 | 2.257 | |
33 | 2.257 | 2.567 | |
34 | 2.289 | 2.666 | |
35 | 2.374 | 2.568 | |
36 | 2.289 | 2.510 | |
37 | 2.331 | 2.614 | |
38 | 2.391 | 2.656 | |
39 | 2.251 | 2.527 | |
40 | 2.268 | 2.690 | |
41 | 2.314 | 2.539 | |
42 | 1.960 | 2.163 | |
43 | 2.062 | 2.380 | |
44 | 2.055 | 2.378 | |
45 | 1.991 | 2.388 | |
46 | 1.901 | 2.361 | |
47 | 1.861 | 2.305 | |
48 | 1.721 | 2.286 | |
49 | 1.942 | 2.063 | |
50 | 1.639 | 1.943 | |
51 | 1.736 | 1.920 | |
52 | 492 | 1.360 |
Boligsalget gør også stort comeback
Samtidig med at sælgerne i sidste uge vendte tilbage til markedet i stort antal, har køberne også været særdeles aktive. For mens der i ugen efter påske blev solgt godt 2.200 boliger, vendte salget i uge 15 tilbage til niveauet fra ugerne før påske, hvor der blev solgt cirka 3.000 boliger om ugen.
”Antallet af solgte boliger falder som regel i påsken og i ugen efter påske. Sådan har det også været i år. I sidste uge blev der så igen solgt boliger i et antal, der gør uge 15 til en af de bedst sælgende uger i 2021,” siger Birgit Daetz og samler op:
”Samlet set har vi altså været igennem nogle uger, der har været præget af den velkendte travlhed op til påske. Derefter en periode med lidt mindre aktivitet på boligmarkedet. Og i sidste uge vendte vi så tilbage til den normaltilstand, vi har lært at kende det seneste års tid, hvor der været rigtig godt gang i den.”
Der blev i uge 15 solgt 2.970 boliger i alt. 1.640 af dem er villaer og rækkehuse, hvilket er det højeste antal hussalg på en uge siden 2015.