Bosætning Jammerbugt
Jutlander Bank
Faarup skovhus
Garant Brønderslev

Udvidelse af boligjobordning:

Over halvdelen af danskerne har planer om at renovere hjemmet under corona

Regeringen har netop foreslået at udvide boligjobordningen, og ifølge gulvirksomheden Timberman er det et fornuftigt tiltag. En ny spørgeskemaundersøgelse, som virksomheden har foretaget, viser nemlig, at mere end halvdelen af danskerne har planer om at renovere hjemmet under corona. Og der er både potentiale for små og store projekter.

 

Der er alt mulig god grund til at hæve håndværkerfradraget, som regeringen og de blå partier lige nu foreslår. Det indikerer en helt ny spørgeskemaundersøgelse blandt 3.304 danskere, som gulvvirksomheden Timberman har foretaget. Her svarer hele 61 procent af de adspurgte nemlig, at de har planer om at renovere deres hjem under coronaepidemien.

 

Ifølge vores spørgeskemaundersøgelse har rigtig mange danskere planer om at renovere deres bolig her under coronaepidemien, og det er en tendens, vi også har mærket i efterspørgslen på vores gulve. Derfor ser vi et stort potentiale i at hæve håndværkerfradraget nu, og det er således positivt, at regeringen nu lægger op til en markant udvidelse af boligjobordningen, lyder det fra Mogens Fisker, der er adm. direktør i Timberman. Han fortsætter:

 

Det kan nemlig være med til at fremskynde danskernes planer om renovering, så forbruget kan få et boost her og nu, og byggebranchen – og ikke mindst den danske økonomi som helhed – således kan mærke de positive effekter tidligere, end vi ellers ville have gjort. Og derudover kan det på den lange bane være med til at sikre, at der også fortsat vil være aktivitet fordelt ud over 2021. På den måde får vi ikke kun en effekt lige nu og her, men også i et mere langsigtet perspektiv.

 

Og det er ikke kun hos Timberman, at man oplever corona som en faktor, der har indflydelse på byggeprojekterne i de danske hjem. Spørger man danskerne selv, har 38,3 procent svaret, at corona i meget høj, høj eller nogen grad påvirket deres renoveringsplaner. Med det mere end fordoblede håndværkerfradrag vil der således være potentiale til, at endnu flere danskere sætter skub i byggeprojekterne derhjemme:

 

Når mere end hver tredje dansker svarer, at corona har påvirket deres planer om renovering, tyder det på, at mange venter med at renovere, til de har et incitament. Hidtil har det været mere tid derhjemme under nedlukningen eller udbetalingen af de indefrosne feriepenge, der har gjort det. Og på samme måde kan det hævede håndværkerfradrag være et nyt incitament, som kan sætte skub i endnu flere projekter, siger Mogens Fisker.

 

Potentiale for både små og store projekter

48,2 procent af danskerne svarer i undersøgelsen, at de har planer om delvis renovering, mens 12,8 procent vil kaste sig ud i en totalrenovering af boligen. På den måde er der ifølge Mogens Fisker både lagt op til store og små projekter.

 

Det er positivt, at så mange har planer om enten delvis eller totalrenovering. Variationen i projekternes størrelse gør, at mange forskellige aktører i byggebranchen kan komme ind over og få glæde af den udvidede boligjobordning.

 

Derudover har 26 procent tilkendegivet, at de allerede har istandsat dele af hjemmet eller hele boligen under coronapandemien. Ud af de 26 procent er det dog kun 3,1 procent, der har været i gang med en totalrenovering, og der er derfor stadig potentiale for en masse kommende aktivitet blandt den resterende befolkning.

 

DN Isolering
Kai-Berntsen
Vivabolig
Tømrermester Thomas Aaby