Går du med tanker om at blive frivillig? Så har du nu muligheden for at komme til inspirationsaften d. 25. februar i De Frivilliges Hus, hvor du kan blive klogere på det frivillige foreningsliv i Aalborg.
(Billede: Kristine Holm)
Tirsdag d. 25. februar kl. 16.30 åbner De Frivilliges Hus dørene til en hyggelig inspirationsaften, hvor nysgerrige ildsjæle kan blive klogere på det frivillige liv i Aalborg og få inspiration til, hvor de netop nu står og mangler frivillige.
På dagen får du mulighed for at møde frivillige fra FrivilligAalborg, som er en del af Dansk Flygtningehjælp, og Cykel20, som er et projekt under Blå Kors Danmark. Der vil ligeledes være mulighed for at høre oplæg fra de to organisationer.
Projektleder for Cykel20, Bjarke Hermansen, er en af aftenens oplægsholdere, og han glæder sig til at holde et oplæg, som går i dybden med deres sociale indsats i Cykel20.
Bjarke Hermansen håber på at kunne inspirere flere frivillige hænder og fortæller:
– Vi har i øjeblikket 8 forløb i Cykel20, men vi oplever flere positive resultater og får stadig flere henvendelser. Derfor vil vi rigtig gerne slå et slag for projektet, og give et indblik i, hvordan vi arbejder, og hvad man som frivillig kan få ud af at være med på holdet.
Ud over en masse ny inspiration, bliver du på aftenen også tilbudt gratis aftensmad, og tilmelding til arrangementet er derfor nødvendig.
Du kan læse mere om inspirationsaftenen her.
Tidspunkt: Tirsdag d. 25. Februar kl. 16.30 – 19.30.
Entre: Gratis entre, men kræver tilmelding.
Tilmelding: SU senest d. 25. Februar kl. 12.00 her.
Hvor: De Frivilliges Hus, Mølholmsvej 2, 9000 Aalborg.