Af Per Clausen, Gruppeformand (EL) og medlem af Aalborg Byråd
Meget tyder på, at den nuværende situation kan være særlig farlig for små virksomheder med en skrøbelig likviditet. Derfor er det vigtigt med politiske initiativer på landsplan, som kan hjælpe disse virksomheder, men kommunerne kan også gøre noget.
Derfor har jeg foreslået, at Aalborg Kommune fremskynder betalingen for varer og tjenesteydelser fra disse virksomheder. Hermed kan vi give dem et løft i i deres likviditet, som de har hårdt brug for i denne situation. Jeg vil også opfordre andre kommuner og regioner til at gøre det samme.