Nordjysk ride- og Islænderudstyr
Springeren
Staudemarken

Af Allan Norré Pedersen – Formand SF Aalborg

 

Ja. Der er vejarbejde på Jyllandsgade og det giver selvfølgelig mere trafik i Kayerødsgade. Så det her er ikke en normal situation.

 

 

Men budgetforligspartierne (Socialdemokratiet, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre) har jo besluttet at der skal bygges godt 150 nye parkeringspladser på Aabo Plads ved siden af Sauers Plads.

Har partierne mon taget højde for den øget trafik af så mange nye parkeringspladser i et beboelsesområde? For nyligt kom det frem at Aalborg er den by i landet, hvor der er mest trafikstøj pr borger. Altså mere end København og Århus.

 

Når vi samtidigt ved at godt 4.200 mennesker dør årligt pga. støj (herunder trafikstøj) og at parkeringskapaciteten i p-husene i Aalborg Midtby kun bliver udnyttet 50 % virker det fuldstændig vanvittigt at bygge flere p-pladser.

 

Når man så samtidigt vil ødelægge et rekreativt og grønt område, bliver det kun mere tosset.

 

På lørdag klokken 15.00 afholdes der picnic imod p-pladser på Aabo Plads. Her vil der være musik, taler og hygge. Medbring håndsprit og picnicsættet. Sammen støtter vi kampen imod at ødelægge flere rekreative og grønne områder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Af Allan Norré Pedersen

Formand SF Aalborg

Bilhuset Biersted A/S