Til efteråret kan du opleve Pippi som musical i Aalborg Kongres & Kulturcenteret
PIPPI LANGSTRØMPE
– Musical for hele familien
Europahallen
Lørdag 19. oktober 2019 – søndag 20. oktober 2019
Historien om verdens stærkeste pige fra Villa Villekulla kan du til efteråret opleve i en helt ny musical for hele familien, når Pippi Langstrømpe // Aalborg spiller i Europahallen lørdag 19. og søndag 20. oktober kl. 10.30 og 14.30 begge dage
Hun er næsvis som få, stærk som ingen andre og mere ligefrem end de fleste. Pippi Langstrømpe er navnet på verdens stærkeste og måske sejeste pige, og i efterårsferien kan publikum opleve et gensyn med hende, aben Hr. Nilsson og vennerne Tommy og Annika.
Med lommen fuld af guldmønter flytter hun ind i Villa Villekulla sammen med Hr. Nilsson og den prikkede hest. Pippi klarer sig selv, for hendes far er sørøver og sydhavskonge, og moderen er i himlen. Hun vil ikke gå i skole og i stedet står unoderne i en lang kø, når Pippi er i nærheden.
I over 70 år har børn og barnlige sjæle nydt Astrid Lindgrens fantastiske fortællinger om Pippi Langstrømpe med de strittende ildrøde fletninger og det fregnede ansigt, der driver gæk med de voksne. I efterårsferien har nordjyderne mulighed for at opleve et glædeligt gensyn med den usædvanlige pige.
Pippi Langstrømpe er en opsætning fra MCH Herning Kongrescenter og forestillingen lægger vejen forbi Aalborg som en del af det tætte samarbejde med MCH.
Musicalen er med musik af Sebastian.
Bestil din billet allerede nu HER
Kilde: Aalborg Kongres & Kulturcenter