Aalborg – cyklist påkørt i færdelsuheld
Fredag den 8. november kl. 07:52 skete et færdselsuheld mellem en personbil og en cyklist på Hadsundvej i Aalborg. Føreren af personbilen, en 28-årig kvinde, kørte frem for vigepligt i et kryds, hvor en cyklist desværre var på vej over en cykelsti. Kvinden påkørte cyklisten, en 21-årig mand, da hun overså ham. Heldigvis led cyklisten kun mindre skræmmer, og der var kun ringe materiel skade i uheldet.
Aalborg – forsøg på at drifte resulterede i færdselsuheld
En personbil var del i et færdselsuheld på Kridtsvinget i Aalborg. Det skete fredag den 8. november kl. 15:11. Føreren af bilen, en 27-årig mand, forsøgte at drifte i Kridtsvinget, men mistede som følge heraf herredømmet over sin bil, der skred ud. Bilen ramte et vejskilt, hvorefter den trillede rundt på taget. Den 27-årige mand var selv i stand til at komme ud af bilen, og led på mirakuløs vis kun mindre skræmmer i uheldet. Hans personbil led ligeledes kun mindre materiel skade.
Aalborg – bilist mistede herredømmet over sit køretøj
På Vesterbro i Aalborg mistede en 19-årig bilist kontrollen over sin personbil lørdag den 9. november kl. 00:16. Køretøjet påkørte et busskur, hvori der stod og sad flere personer. Heldigvis undgik de alle personskade, da køretøjet satte sig fast i busskuret. Busskuret led knuste ruder og ødelagte metalstolper, mens bilen led betydelig materiel skade. Den 19-årige bilist led heldigvis kun mindre skræmmer i uheldet. Bilisten deltog efter uheldet både i en alkometer- og narkometertest, hvor hverken af dem gav udslag.
Årsagen til 1 ud af 3 færdselsuheld – Uopmærksomhed i trafikken
Uopmærksomhed i trafiken er årsagen til 1 ud af 3 uheld ifølge Rådet for Sikker Trafik. Læs mere om, hvordan du undgår at være uopmærksom her: sikkertrafik.dk/…/kør-bil-når-du-kører-bil
Aalborg & Nørresundby – bilister anholdt for påvirket kørsel
Flere bilister blev anholdt for påvirket kørsel henover weekenden.
På Vesterbro i Aalborg blev en personbil standset til et rutinetjek lørdag den 9. november kl. 01:20. Ved henvendelse til føreren af bilen, som var en 31-årig mand, fattede patruljen mistanke til, at han var påvirket. En narkometertest viste, at manden var påvirket af euforiserende stoffer. Han blev derfor sigtet og anholdt for kørsel under påvirkning af stoffer.
På Mellem Broerne i Nørresundby blev en varebil også standset til et rutinetjek lørdag den 9. november kl. 04:16. Her fattede patruljen også mistanke til, at føreren af varebilen, en 28-årig mand, var påvirket. En alkometertest viste, at manden havde en promille på 1,1. Eftersom den tilladte grænse er 0,5 promille, blev manden sigtet og anholdt for spritkørsel.
Hvor stor er bøden for spritkørsel?
Bliver du stoppet af politiet, vil du få følgende straf, hvis det er første gang, at du bliver taget for spirituskørsel:
Lad os antage, at du tjener 30.000 kr. om måneden (brutto) og bliver taget med en promille på 0,93. Du får ca. 13.000 kr. i bøde. Du får også frakendt kørekortet betinget. Det betyder, at du skal bestå en ny teori- og køreprøve inden for 6 måneder. Dumper du til en af prøverne, skal du aflevere kørekortet og får det først tilbage, når du har bestået begge prøver.
Oven i det skal du gennemføre et ANT-kursus (ANT står for Alkohol, Narko og Trafik). Kurset varer 12 timer fordelt på 4 lektioner à 3 timer, og det koster 3200 kr.
Læs mere om spritkørsel og straf her: sikkertrafik.dk/…/stop-spritkørsel
Kilde: Nordjyllandspoliti.dk