Aalborg Øst – flere skabe og skuffer gennemrodet ved indbrud i privat bolig
Torsdag den 7. november kl. 12:30-18:35 blev en privat bolig udsat for indbrud. Det skete på Tornhøjparken i Aalborg Øst.
Indbrudstyven fik adgang til huset på ukendt vis. Der var tydelige spor af færden i flere rum i huset, da tyven havde åbnet flere skabe og skuffer. Intet er dog meldt stjålet på nuværende tidspunkt.
Tyven forlod gerningsstedet gennem en bryggersdør.
Har du set mistænkelig færden på Tornhøjparken i Aalborg Øst? Kontakt politiet på 114.
Kilde: Nordjyllandspoliti.dk