Nørresundby – tyveri fra taske under indkøb
Tirsdag den 27. august kl. 12:00-12:30 blev en kvinde i 80’erne udsat for tyveri, mens hun var på indkøb i Nørresundby. Den forurettede kvinde havde ladet sin taske hænge fra sin indkøbsvogn. En tyv så her sit snit til at stjæle kvindens pung. I pungen var blandt andet diverse kontokort og personoplysninger.
Sådan undgår du tyveri fra din taske:
- Gå med tasken på armen i stedet for i hånden eller hængt på indkøbskurven.
- Stil din taske, så du kan se den.
- Lad være med at have mange kontanter på dig.
- Læs mere på: dkr.dk/…/lomme-og-tasketyveri/
Hvis du mister dit kontokort, eller hvis det bliver stjålet, så kontakt din bank med det samme og få kortet spærret. Tyven har nemlig ikke brug for din kode for at bruge kortet på nettet, så sørg altid for at spærre kort, du mister.
Kilde: Nordjyllandspoliti.dk