Nordjyllands Politi er rimelig tilfreds med afviklingen af dagens fodboldkamp i Superligaen imellem AaB og AGF.
Nordjyllands Politi har indstillet sin indsats efter dagens superligakamp, der blev afviklet i nogenlunde ro og orden.
Vicepolitiinspektør Niels Kronborg, der er dagens overordnede leder for fodboldindsatsen fortæller: ”Vores politifolk melder, at der dagen igennem generelt set har været udmærket stemning imellem de forskellige fraktioner fra både udebane- og hjemmebanefans. Der har til slut været enkelte overtrædelser af Ordensbekendtgørelsen, ligesom vi efter kampens afslutning har foretaget anholdelse af en enkelt person, der nu bliver sigtet og afhørt til et voldsforhold”
Dagens fodboldindsats er fra politiets side slut kl. 20:05, og der er nu overgået til hverdagens beredskab.
Kilde: Nordjyllands Politi