Hotel Phønix
Springeren
Faarup skovhus
Suvo

Astma-Allergi Danmarks pollenteam lukker ned for årets pollensæson med de sidste daglige tal for græs og bynke. Der vil fortsat blive målt og meldt tal ud for skimmelsvampesporerne Alternaria og Cladosporium, som fortsætter et godt stykke ind i efterårs- og vintermånederne.

Gode nyheder for pollenallergikerne: Sæsonen for græs og bynke lakker mod enden. Foto: Unsplash
Gode nyheder for pollenallergikerne: Sæsonen for græs og bynke lakker mod enden. Foto: Unsplash

Nu er der godt nyt for de mange med allergi overfor græs- og bynkepollen, da årets pollensæson er på vej mod sin afslutning. Der har den seneste tid været lave niveauer af både græs- og bynkepollen. Vi forventer derfor få til ingen græs- og bynkepollen i luften resten af året, og udsender i dag sæsonens sidste Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling for græs og bynke.

– Efter en travl sæson med pollenrekorder og gener på grund af allergi for mange af vores medlemmer, kan vi nu skrue ned for målingerne og gøre klar til endnu en sæson, siger Mathilde Kloster, biolog og leder af pollentællingerne.

Daglige målinger for skimmelsvampesporer fortsætter

De daglige målinger og tal for skimmelsvampesporerne Alternaria og Cladosporium fortsætter, da sæsonen for svampesporerne fortsætter et godt stykke ind i efterårs- og vintermånederne. Hvis du har høfebersymptomer, som mod forventning ikke aftager her ved pollensæsonens afslutning, så kan det være en god idé at blive undersøgt for allergi overfor skimmelsvampesporer hos din læge.

Du kan fortsat følge med i, hvad der fanges i Astma-Allergi Danmarks pollenfælder via de interaktive graferi ugeskemaerne og i sæsongrafen i vores app Dagens Pollental.

Astma-Allergi Danmarks pollenfælde i Viborg skifter over til indsamling på ugebasis, hvorfor opdateringer af data for Viborg vil ske ugentligt, når pollentællerne har identificeret de forskellige pollen og indtastet data i databasen.

Suvo
WashnGo
Vivabolig
Kaffebaren