Springeren
Vejgaard sten og krystaller

Fotograf: Søren F. Gammelmark


 

Restauranten i Musikkens Hus har netop tegnet kontrakt med den prisvindende kok Nicklas Thellufsen som ny køkkenchef. Nicklas Thellufsen har de seneste seks år arbejdet sig op fra kokkeelev til souschef og nu køkkenchef i restauranten.

 

Musikkens Spisehus i Musikkens Hus har med virkning fra 1. juli 2020 fået ny køkkenchef. Det er den 27-årige Nicklas Thellufsen, der har overtaget posten efter Daniel Ditman Pedersen, der netop har fratrådt sin stilling.

 

Det glæder den nordjyske stjernekok Mikael Kopp Christensen, der er General Manager i Musikkens Spisehus, at restauranten har kunnet rekruttere fra egne rækker:

 

– Vi har siden åbningen i 2014 opbygget et velrenommeret og bæredygtigt koncept for Musikkens Spisehus, og det er derfor en stor fordel, at vi har kunnet rekruttere vores nye køkkenchef fra egne rækker. Vi har ikke et øjeblik været i tvivl om, at vi skulle tilbyde Nicklas Thellufsen stillingen. Han er en fantastisk kok og et kæmpe talent, og jeg glæder mig meget til at se ham udfolde sig yderligere i Musikkens Spisehus i de kommende år, forklarer Mikael Kopp Christensen.

 

Også fra adm. direktør Lasse Rich Henningsen er der lovord til den nye køkkenchef, der officielt netop har haft første arbejdsdag i sin nye stilling:

 

– Vi har været glade for vores gode samarbejde med den tidligere køkkenchef gennem seks år, Daniel Ditman Pedersen. Nu giver vi souschefen chancen, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at Nicklas kan løfte restauranten til nye højder, siger Lasse Rich Henningsen og fortsætter:

 

Nu glæder vi os for alvor til at komme i gang efter coronakrise og sommerferie og byde en masse gæster inden for til efterårets arrangementer – både i salene og i restauranten.

 

Kilde: Musikkens Hus

Det Hemmelige Teater
Bilhuset Biersted A/S