Hotel Phønix
Springeren
Faarup skovhus
Garant Brønderslev

Foto: Region Nordjylland – Line Bloch Klostergaard

Nordjyske testbiler sendes nu til hovedstaden

I weekenden kører nordjyske mobile testenheder til Region Hovedstaden, da der lige nu er en stigende smitte i hovedstaden.

To testbiler sendes afsted
På grund af et stigende smittetal spørger Region Hovedstaden nu om hjælp til at øge testkapaciteten i deres region. Af den grund sender Region Nordjylland i lighed med andre regioner nu testbiler afsted.

I dag råder Region Nordjylland over en række køretøjer spækket med testudstyr, som kører ud og tester, når regionen vurderer, at der er et særligt behov.

– Alle regioner er kun interesseret i, at der bliver testet, hvor der er størst behov. Vi har tidligere også hjulpet i Region Midtjylland, da der var stigende smittetal der. Det giver kun god mening, at vi arbejder fleksibelt i den her situation, siger regionrådsformand Ulla Astman (S).

Konkret sender Region Nordjylland 2 testbiler med personale og testudstyr til Region Hovedstaden. Lige nu råder Nordjylland over 6 testbiler, og fra næste måned kommer regionen til at råde over i alt 9 testbiler.

Region Nordjylland vil hjælpe i hovedstaden, så længe der er behov.

Der er stadig flere muligheder for at lade sig teste som nordjyde. Udover de mobile testenheder, hvor placeringen løbende bliver annonceret, så har Testcenter Danmark i forvejen tre faste teststeder i Region Nordjylland, hvor alle over 12 år uden symptomer kan blive testet. Her skal man bestille tid på forhånd på www.coronaprover.dk

De faste teststeder er placeret ved Aalborg Kaserner i Nørresundby, Hjørring Kaserne og ved Aalborg Universitetshospital i Thisted.

Har man symptomer, skal man også fortsat kontakte sin egen praktiserende læge.

Kilde: Region Nordjylland

DN Isolering
Kai-Berntsen
Det Hemmelige Teater
Bilhuset Biersted A/S