Hotel Phønix
Jutlander Bank
Bøgsted A/S

Den magiske komiker Rune Klan skulle oprindeligt optræde hele tre gange i april i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC). Efter Rune Klans eget ønske bliver alle hans shows nu flyttet til senere på året.

Ligesom alle andre har Rune Klan også fulgt udviklingen af COVID-19 tæt. Tidens omstændigheder er også grunden til, at han nu vælger at flytte alle sine Håbefuld-shows i marts og april. Det betyder samtidig, at der er kommet nye datoer for de tre shows, der skulle have fundet sted i AKKC den kommende måned.

De to shows fredag 24. april flyttes dermed til lørdag 22. august, hvor det sene show kl. 21.30 nu kommer til at finde sted tidligere på dagen kl. 17.00. Showet kl. 19.00 bliver udskudt med en time til kl. 20.00. Ekstrashowet torsdag 23. april rykkes til lørdag 19. september.

Billetkøbere til de tre shows vil blive kontaktet direkte på mail, hvor de vil få yderligere information omkring udskydelsen. Hvis man er forhindret i at deltage på de nye datoer, vil det være muligt at få refunderet billetter. Refusion af billetter er muligt fra AKKC åbner og 14 dage frem. Da datoen for åbningen endnu er uvist, opfordres folk til at holde øje med akkc.dk samt de sociale medier.

Kilde: AKKC

DN Isolering
WashnGo
AKKC Mama Mia
Vivabolig