Bosætning Jammerbugt
Springeren
Printereksperten

Ny lov kan sikre katte bedre velfærd 

Som det første land i verden anerkender dansk lov nu, at alle dyr er sansende væsener. Folketinget har vedtaget en ny dyrevelfærdslov, som skal erstatte og forbedre den mere end 100 år gamle dyreværnslov.

Se blandt andet §11, stk. 4, som er et glædeligt tigerspring i arbejdet for bedre vilkår for kattene.

Den åbner for, at vi kan få en kattelov, som kræver registrering og mærkning af alle katte. Det kan betyde, at tusinder af katte undgår at blive dumpet og overladt til en uvis skæbne.

 

Det er fantastisk og et kæmpe skridt – men arbejdet fortsætter…

 

HVAD BETYDER DEN NYE LOV FOR DYRENE?

Danmark har fået en ny dyrevelfærdslov og dermed bragt dyrevelfærden ind i det 21. århundrede. Men hvad er en dyrevelfærdslov og hvad betyder den helt konkret for dyrene. Dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse Søren Kent Pedersen, har fulgt processen med udarbejdelsen af den nye dyrevelfærdslov meget tæt og vi har bedt ham om at fortælle, hvad lovgivningen kommer til at betyde.

Vi har fået en ny dyrevelfærdslov, men hvad havde vi før?

Dyrevelfærdsloven afløser dyreværnslovgivningen, som havde 100 års jubilæum i 2016 samt en række særlove på området. At ordet ”dyreværn” er blevet udskiftet med ”dyrevelfærd” er meget positivt og er sket i en erkendelse af, at ’dyrevelfærd’, dækker rigtig meget mere set i forhold til ’dyreværn’. Med brugen af ordet ”dyreværn” indikerede man, at dyrs skulle beskyttes mod overgreb. Ordet dyrevelfærd indikerer derimod i højere grad en positiv tilgang til livskvalitet og oplevelser, idet der tages hensyn til dyrenes naturlige adfærdsmæssige behov; dette afspejles i Dyrenes Beskyttelse definition af dyrevelfærd: dyrevelfærdsdefinition, som følger:
”Dyrevelfærd omhandler det enkelte dyrs velbefindende set fra dyrets synspunkt. Dyrevelfærd inkluderer både dyrets fysiske og mentale tilstand. Vi anerkender, at dyr har en egenværdi uafhængigt af den nytteværdi, som de måtte have for mennesker, i og med at dyr er sansende væsener, som kan føle smerte og lidelse såvel som glæde og tilfredshed.

Dyr mistrives hvis deres behov ikke bliver opfyldt. Det er derfor et udtryk for god dyrevelfærd, når de lever under forhold, hvor deres behov tilgodeses, herunder at de, i videst muligt omfang, har mulighed for at udføre den naturlige adfærd som knytter sig til deres art.

Et dyrs velfærd kan beskrives som god, hvis dyret er fri for sygdom og lidelse og det samtidigt får opfyldt sine fysiologiske og adfærdsmæssige behov og har mulighed for at opleve positive sanseindtryk.”

Vi har haft store forventninger til modernisering af lovgivningen, der kan afspejle den stigende betydning, som dyrevelfærd har i samfundet – og samtidig gøre op med ’tingsliggørelse’ af dyr.

Den nye lov er en rammelovgivning, hvad betyder det?

Den nye lov angiver generelle, retningsgivende principper (modsat specifikke bestemmelser) samt bemyndigelser. Når loven er vedtaget, skal en række af de eksisterende love, som omhandler dyr, ophæves  og erstattes af  administrative bestemmelser (i form af bekendtgørelser), som betyder at man har mere håndgribelige regler at gå ud fra. Der er altså tale om en generel lov, der danner ramme for videre lovgivning inden for et område. F.eks. vil 3 nuværende love (ud over Dyreværnsloven) om svin blive afløst af Dyrevelfærdsloven og en bekendtgørelse om beskyttelse af svin.

I siger flere steder at det har været vigtigt for Dyrenes Beskyttelse med en formålsbestemmelse. Hvorfor er det så vigtigt med en ´formålsbestemmelse’?

Hvis ikke en lov har et formål, så er den al for åben for fortolkning. For første gang er der nu egentlig ’formålsbestemmelse’, der definerer en hensigt og retning for dyrevelfærden: Dyrevelfærdslovens primære sigte/formål er at sætte dyrene i centrum og tjene dyrenes tarv, som det vigtigste hensyn.

Grunden til, at det er afgørende vigtigt at få en ordentlig formålsparagraf, er, at den vil sætte ramme for al fremtidig lovgivning på dyrevelfærdsområdet i den kommende generation.

En ramme, som Dyrenes Beskyttelse vil gøre alt for at påvirke til bliver udfyldt bedst muligt.

Det forhold, at mennesker i vid udstrækning definerer dyrs levevilkår, forpligter i relation til hvordan vi behandler og omgås dyr. Det ansvar må og skal mennesker påtage sig – og det gør formålsparagraffen helt klart. Dyrenes Beskyttelse mener, at dyrevelfærd og etik er integrerede og uadskillelige begreber, som det ikke giver mening at se isoleret fra hinanden.

Det er et stort fremskridt, at der nu eksplicit er en erkendelse af vigtigheden af varetagelse af også de etiske aspekter af dyrevelfærdsområdet.

Der står i loven at dyr er levende og sansende væsener – har dyr ikke altid været det?

Ja, det kan virke helt mærkeligt at det skal være nyt, for det kommer ikke som en overraskelse for os som har med dyr at gøre til dagligt. Men det er faktisk historisk og banebrydende at det er kommet med i loven. At det er så vigtigt at få det slået fast er fordi, det vil forpligte i forhold til måden, der fremover tænkes dyrevelfærd.

Dyr er komplekse og unikke skabninger. Inkludering af ordet ’sansende’ medvirker til en anerkendelse af dyr som væsener, der må aftvinge respekt, og som der med god grund skal gøres store anstrengelser for at beskytte så godt som muligt og sikre bedst mulig dyrevelfærd.

Samtidig bidrager det også til at fastholde fokus på dyrs ’naturlige adfærd’ og ’behov’. Elementer det er fundamentalt at tage hensyn til for at kunne sørge for god dyrevelfærd.

Er der nogle konkrete forbedringer for dyrene sådan lige nu?

Ja ud over rammelovgivningen så er der også nogle helt konkrete tiltag, som er kommet med i loven, det drejer sig f.eks. om:

Ja, mange har nok hørt om at de 4 cirkuselefanter, som er gået på pension. Den lovgivning som gør det forbudt at bruge elefanter i cirkus gennemføres  faktisk først efter  vedtagelsen  af dyrevelfærdsloven. Ministeren kan også fastsætte regler om mærkning og registrering af dyr af dyrevelfærdsmæssige hensyn. Det håber vi bliver brugt til at indføre obligatorisk mærkning og registrering af katte, og ellers er der en række andre væsentlige forbedringer:

  • §1: Dyr anerkendes som sansende væsener i lovens formålsparagraf.
  • §7: Udvidelse af forbud mod dyrekampe fra hunde til alle dyr (herunder også fx haner).
  • §11, stk. 1: Af lovbemærkningerne fremgår det, at det påtænkes at indføre krav om, at et hestehold skal bestå af mindst to heste, således at hestenes sociale behov sikres.
  • §11, stk. 4: Ministeren kan fastsætte regler om mærkning og registrering af dyr af dyrevelfærdsmæssige hensyn (fx katte).
  • §28, stk. 5, pkt. 1: Ministeren kan fastsætte regler om hold og fremvisning af dyr i cirkus, forlystelsesparker og lignende virksomheder, herunder om forbud mod hold og fremvisning af visse dyrearter.
  • §29: Ministeren kan fastsætte regler om forbud mod, at dyr, som er blevet underkastet operative og lignende indgreb, udstilles eller på anden måde fremvises med henblik på bedømmelse af dyrets ydre, brugsegenskaber eller færdigheder.

Er der slet ikke noget, som I ikke er tilfredse med?

Jo der er nogle ting, som vi gerne havde set var anderledes. Blandt andet er der følgende væsentlige forringelser

  • §25: Hvirvelløse dyr undtages fremover for forbuddet mod drukning af dyr. Dog har ministeren bemyndigelse til at fastsætte skærpede regler på området.
  • §§62-69: Klippekortordningen for dyretransporter forsvinder.

Hvad så nu?

Lige som vi har været dybt nede i udformningen af den nye dyrevelfærdslov, så vil vi følge effektueringen lige så tæt.
Nu forestår der et stort arbejde med at få de gode hensigter udkrystalliseret i konkrete detailregler for de specifikke dyrearter og på forskellige områder m.v. Dyrenes Beskyttelse vil intensivt fokusere på dette i forbindelse med den til enhver tid siddende ministers udstedelse af nye – eller ændringer i eksisterende – regler (i.e. ’bekendtgørelsesfasen’).

  • Dyrenes Beskyttelse vil fremover fokusere på bl.a. velfærd for katte. Loven giver nu mulighed for ministeren til at fastsætte regler om mærkning og registrering af dyr af dyrevelfærdsmæssige hensyn; noget som kan få afgørende betydning i relation til ansvarligt ejerskab for katte med et betydeligt løft af dyrevelfærden til følge.
  • Dyrenes Beskyttelse vil også sætte fokus på krav til uddannelse af medarbejdere i landbruget, da kompetent personale er anerkendt for at være et helt centralt omdrejningspunkt til sikring af god dyrevelfærd. ’Godt landmandskab’ og daglig drift er således en fundamental forudsætning for at kunne sikre bedst mulig dyrevelfærd og dyrebeskyttelse. Som hovedparten af landbruget er indrettet, er der ganske kort tid (få minutter) til rådighed i relationen menneske vs. det enkelte dyr. Det understøtter behovet for og nødvendigheden af uddannelse, og dermed oplyste og kompetente medarbejdere, der på ganske kort tid kan træffe de rigtige valg og dispositioner i forhold til det enkelte dyr.
  • Endvidere vil velfærd for dyr i akvakultur være et område under fortsat hastig udvikling i de kommende år. Noget som efter Dyrenes Beskyttelses’s opfattelse vil nødvendiggøre, at der stilles minimumskrav til dyrevelfærd – og tilhørende offentlig velfærdskontrol – på lige fod med andre produktionsdyr.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse

Det Hemmelige Teater
Bilhuset Biersted A/S