Bøgsted A/S
JobConnection
Art By Me
PJ Industries

Besøg Dådyrene

Lige uden for Brønderslev by i et grønt og hengemt område, finder du denne skønne oase. Området giver mulighed for en dejlig gåtur i den 20 hektar store skov, som er en blanding af nåle og løvtræer. Snup et hvil og nyd området på den nyanlagte staude allé.

Området byder på gode oplevelser for både store og små, og du kan her møde et rigt dyreliv med eksempelvis rådyr, smukke påfugle og en sø med store koi-karper. Her kan du komme helt tæt på dådyrene og give dem mad gennem indhegningen, nyde synet af de flotte fasaner, eller bare lytte til kvidren fra de mange fuglearter, som holder til i skoven. Børnene har rige muligheder for at boltre sig, enten på legepladsen for de små eller naturlegepladsen for de lidt større med blandt andet gynger og svævebane. Midt i skoven finder du en hytte, som altid er åben, med toiletter og et lille køkken.

Gå på opdagelse og se, om du kan finde den lille sti som kaldes “kærlighedsstien”, som snor sig på tværs af de andre stier.

I skoven og det omkringliggende område finder du mange idylliske vandreruter, der guider dig forbi alle de ting som skoven har at byde på. Skoven ligger i gå afstand til Grindsted Plantage og Nørre Ådalen, som også er skønne naturområder.

Adresse: Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev.

Skovområdet er beliggende bag Psykiatrisk Sygehus. Området er offentligt tilgængeligt og åbent for alle, dog skal der, af hensyn til patienterne, som også benytter skoven, tages hensyn hertil.

Om dådyret:

Dådyret er en mellemstor hjorteart- den er større end rådyret, men mindre end krondyret. Du kan kende hannen på det store skovlformede gevir. I sommerperioden har de fleste dådyr en rødbrun farve med hvide pletter hen over ryg og sider samt den lange sorte stribe fra nakken, hele vejen ned langs ryggen og ned over halen. Om vinteren er dådyret brunt med lys bug.

Kilde: Brønderslev Avis

Folmer Olsen
Tommy Telt
Nordjysk Bilpleje
Tømrermester Thomas Aaby