Med lørdagens sejr har EH Aalborg givet sig selv en god start på sæsonen. Med uafgjort ude i den første turneringskamp med TTH Holstebro, dernæst et nederlag hjemme mod Aarhus United i tirsdags var det vigtig for Aalborg damerne at få en sejr i dagens kamp hjemme i Nørresundby Idrætscenter mod Horsens HH Elite
Med en 22-17 sejr, der aldrig var i fare fik EH Aalborg den ønskede hjemmesejr. Kampen startede ellers ikke specielt godt for EH Aalborg, der havde svært ved at få scoret i kampens indledning. Der var først efter mere end 6 minutters spil at Anne Brinch-Nielsen fik udlignet til 2-2. Dog havde gæsterne samme udfordringer med at få scoret. Det var dog stadig gæsterne der var de dominerede i kampens indledning. Først efter knap 13 minutters spil fik Mathilde Storgaard bragt værterne fra EH Aalborg foran for første gang i kampen med 5-4.
Stille og rolig fik EH Aalborg skabt føringer på 3 og 4 mål i første halvleg. EH Aalborg kunne gå til halvleg med en 11-8 føring.
Gæsterne fra Horsens havde også i 2. halvleg meget svært ved at få bolden forbi EH Aalborgs målvogter Emma Friberg. Efter 45 minutters spil var stillingen 17-12 til hjemmeholdet. Det lykkes aldrig for Horsens at komme tilbage i kampen, der endte med en sikker hjemmesejr til EH Aalborg på 22-17.
EH Aalborg har fået en god start på sæsonen med 3 point i 3 kampe.
Næste kamp for EH Aalborg bliver den 13. september kl. 19 ude mod København Håndbold.
Målscorer for EH Aalborg:
Line Berggren Larsen 8, Jenny Karlsson 3, Mathilde Storgaard 3, Cecilie Mørch Hansen 2, Anne Brinch-Nielsen 2, Julie Aagaard 2, Ida Andersen 1, Anna Lillesø 1