Hotel Phønix
Springeren
Faarup skovhus
Suvo

Destination NORD opruster med kommunikationsprofil

Destination NORD er fortsat i gang med at sætte holdet, efter det nye destinationsselskab startede op 1. januar 2021. Nu tilføres flere kræfter på kommunikationsfronten, når Marie Boye tiltræder som Communication Manager per 15. maj. 

Destination NORD er stadig i fuld gang med at etablere sig som den fælles officielle turismefremmeorganisation for Aalborg, Frederikshavn, Brønderslev og Læsø Kommuner, og det omfatter også at finde de helt rigtige medarbejdere. Den nyeste spiller på holdet er Marie Boye, der har en mangeårig baggrund i bureaubranchen. 

Hun har tidligere arbejdet som konsulent og rådgiver inden for PR, kommunikation og markedsføring og har herfra særlig erfaring med strategi, pressearbejde og issues management, kampagneplanlægning, stakeholderkommunikation og udgivelse af content på tværs af platforme. De seneste år har hun bl.a. arbejdet inden for turisme- og oplevelsessektoren for både offentlige og private aktører, herunder feriehusudlejere, attraktioner, feriecentre mv.

”Marie Boye er en drømmemedarbejder for os. Hun er skarp, erfaren og med et kæmpestort netværk. Vi har behov for at balancere smidigt mellem at kommunikere med vores branche og engagere vores ejerkommuner og stakeholders, samtidig med at vi skal levere effektiv kundeorienteret markedsføring. Marie har en høj arbejdskapacitet og stort hjerte for vores del af Nordjylland. Så det bliver ikke bedre end det her, siger direktør i Destination NORD, Tonny S. Thorup. 

Hun får plads på Destination NORDs kontor i Aalborg og skal løse opgaver på tværs af organisationen, særligt med kommunikation til og med destinationens mange stakeholders – men skal også understøtte det eksisterende team med bl.a. kampagner og destinationsmarkedsføring.  

 

”For mig er det et helt naturligt spring fra bureau til destinationssiden og føles nærmest som at komme hjem. Jeg glæder mig enormt meget til at fordybe mig for alvor i turismen og være med fra strategi til eksekvering. Fagligt er turisme- og oplevelsessektoren et superspændende område, der fungerer på sine helt egne præmisser. Samtidig er jeg nordjyde med stort N og en kæmpe lokalpatriot, så det bliver dejligt at kunne være med til at promovere og positivt udvikle erhvervet i vores fantastiske område fra Aalborg til Skagen”, siger Marie Boye. 

Destination NORD er sammen med de øvrige 18 destinationsselskaber i Danmark sat i verden for at arbejde mere professionelt med turismefremme og dermed få skabt mere omsætning og jobs inden for turisme- og oplevelsesøkonomien. 

Marie Boye tiltræder som Communication Manager hos Destination NORD

Mere om den nye Communication Manager til Destination NORD

Marie Boye (38 år, Aalborg) tiltræder per 15. maj i en nyoprettet stilling som Communication Manager hos Destination NORD, det nye destinationsselskab for Aalborg, Frederikshavn, Brønderslev og Læsø kommuner. 

Hun kommer fra en stilling som PR- og kommunikationsrådgiver hos Aalborg-bureauet Public Image og har gennem mange år arbejdet som konsulent og rådgiver inden for PR, kommunikation og markedsføring. De seneste år har hun bl.a. arbejdet inden for turisme- og oplevelsessektoren for både offentlige og private aktører.

Marie Boye er uddannet cand.ling.merc. i Internationalt Informationsarbejde fra Aalborg Universitet og Handelshøjskolen i Aarhus. 

 

Hun får plads på Destination NORDs kontor i Aalborg og skal løse opgaver på tværs af organisationen, særligt med kommunikation til og med destinationens mange stakeholders – men skal også understøtte det eksisterende team med bl.a. kampagner og destinationsmarkedsføring.  

 

Destination NORD er sammen med de øvrige 18 destinationsselskaber i Danmark sat i verden for at arbejde mere professionelt med turismefremme og dermed få skabt mere omsætning og jobs inden for turisme- og oplevelsesøkonomien. 

 

Suvo
WashnGo
Vivabolig
Kaffebaren