Hotel Phønix
Jutlander Bank
Faarup skovhus
Garant Brønderslev

Få sommerens kunstoplevelse på SMK Thy

 

Skal sommerenferien tilbringes i Danmark kunne det måske være interessant med en tur til SMK Thy.

Museet ligger godt og vel en time til to timers kørsel fra Aalborg og er oplagt til en dagsudflugt.

Her bydes der på kunstoplevelser for både børn og voksne. Melder sulten sig har stedet en café hvor det er muligt at få lidt at spise eller en kop kaffe.

 

Læs om mere om SMK og årets udstilling: 

 

På SMK Thy kan man få en kunstoplevelse for hele familien.

 

Museet holder til på Doverodde Købmandsgård, og her kan man gå på opdagelse i to udstillinger, nyde en frokost i den tilhørende café, købe lokale specialiteter i butikken og spejde ud over Limfjorden, som bugter sig lige bag museet.

Museet har åbent hele sommeren tirsdag-søndag, og der er gratis adgang for børn under 18 år.

I år viser SMK Thy særudstillingen Hverdagsviljer. Drømme, handling og sammenhold i 1965-1975. Udstillingen tager afsæt i, at 2020 markerer 50-året for både Rødstrømpebevægelsen i Danmark og Thylejren; to skelsættende manifestationer, som ville gøre op med tidens institutioner og normer – og som selvfølgelig også satte et aftryk på kunsten.

Gennem fotografi, lyd- og videoværker undersøger udstillingen, hvordan en række danske kunstnere i 1960’erne og 1970’erne arbejdede i krydsfeltet mellem kunst, arkitektur og dagligliv.

Læs mere om udstillingen her: https://www.smk.dk/exhibition/hverdagsviljer-droemme-handling-og-sammenhold-i-1965-1975/

Oplevelser for hele familien

SMK Thy er for både store og små, og med et helt nyt familiekit kan børn i alle aldre være med. Gennem sjove opgaver og lege bliver børnene guidet igennem særudstillingen Hverdagsviljer.

Drømme, handling og sammenhold i 1965-1975 og får en introduktion i børnehøjde til udvalgte kunstværker. Familiekittet udleveres gratis på museet.

Hen over sommeren kan man også få fingre i en af SMK’s nye krea-muleposer, så man kan skabe sit eget lille værksted derhjemme. Posen er fyldt med kunstneriske godter og kreative opgaver, så børn i alle aldre kan gå på opdagelse i kunsten med farver, ler, perler, sjove dingenoter  medrivende fortællinger.

Læs mere her: https://www.smk.dk/article/boernenes-vaerksted-i-en-pose/

Til og med d. 9. august har vi 50% på alle billetter.

Det kan I læse mere om her: https://www.smk.dk/section/besoeg-smk/

Vi har åbent hele sommeren – I kan læse mere om SMK Thy og finde åbningstider, adresse mm. her: https://www.smk.dk/article/smk-thy/

 

OBS

På SMK vægter vi de besøgendes helbred og sikkerhed højt. Derfor sker åbningen af SMK Thy under særlige retningslinjer, så vi i fællesskab kan gøre besøget trygt og sikkert. Vi følger myndighedernes anvisninger tæt og opdaterer løbende denne side. Læs mere om coronavirus.

Kilde: SMK/ Statens Museum for Kunst

DN Isolering
Kai-Berntsen
Vivabolig
Bilhuset Biersted A/S