Stjernerne regner over ‘Et dukkehjem’
Anmelderne står i kø for at rose teaterdirektørens moderne opsætning af klassikeren Et dukkehjem – og billetsalget går stærkt!
★★★★★★, Nordjyske
“Hans Henriksens iscenesættelse er en bedrift og en begivenhed, som med stor selvfølgelighed og varm naturlighed fortæller en vanskelig og smertelig historie fra 1879, som om den fandt sted i vores umiddelbare nærhed.”
★★★★★★, Migogaalborg
“Alt i alt er det lykkes Aalborg Teater at skabe en særdeles velspillet og evig aktuel klassiker om mennesker, identitet og social positionering.”
★★★★★, Kristeligt Dagblad
“Aalborg Teaters “Et dukkehjem” er moderne og sætter hverdagslivet på spidsen så præcist, at det næsten gør ondt.”
★★★★★, Scenekanten
“Det er relevant, det er tankevækkende, det er godt skuespil og så er det anbefalingsværdigt.”
Ekstraforestilling: Torsdag 4. april kl. 19.30.
Video: Interview med Nanna Skaarup Voss
Video: Interview med Ferdinand Falsen Hiis
Video: Om Nora og Thorvald
Et dukkehjem
Skuespil af Henrik Ibsen
9. marts – 4. april 2019
Store Scene
Billetter: 150 – 290 kr.
Unge u. 25 år el. studerende: fra 80 kr.
Om `Et Dukkehjem´
Når Nora får nok!
Nora udvikler sig fra at være en føjelig hustru til at være en stærk og selvstændig kvinde, der tager sit gode tøj og forlader mand og børn. Spørgsmålet er om en kvinde, der føler sig svigtet af sin mand, har ret til at forlade ham og deres fælles børn, og uden videre gå og smække med døren? Spørgsmålet er evigt aktuelt og debatten ruller stadig…
Vi giver vores moderne bud på en af verdens mest spillede klassikere – Ibsens berømte skuespil Et dukkehjem. Reumert-vinderne Nanna Skaarup Voss og Ferdinand Falsen Hiis spiller det unge, fremadstormende par med kurs mod krise.
Nora og Thorvald Helmer er et yngre par med to børn, og de er for relativt nyligt via Thorvalds arbejde steget i graderne og er på vej op i de rigtigt gode samfundslag. Men vejen derop har krævet, at Thorvald blev behandlet for en sygdom, en behandling, som Nora i hemmelighed og ved delvis lyssky metoder, har finansieret. Men når nu sagen er overstået, Nora har betalt sin gæld og alt skulle være godt, hvem skylder så den anden taknemmelighed?
Kilde: Aalborg Teater