Hotel Phønix
Jutlander Bank
Faarup skovhus
Garant Brønderslev

Fire måneder med ‘coronafeber’ i hussalget: Sådan ligger landet

KOMMUNE-LISTE: Nordsjællandske kommuner tæt på København sætter i et kæmpe spring – men der ses stor fremgang i alle landsdele. ‘Naboer’ til andre storbyer går også markant frem

Der kan nu tegnes et meget tydeligt billede af corona-effekten på boligmarkedet. I 90 % af landets kommuner har ejendomsmæglerne mødt flere huskøbere end året før, og nogle steder i landet er der tale om en vild udvikling i handlerne.

  • Baggrund for opgørelsen: Villa- og rækkehussalget var på landsplan ’mærket’ af corona i marts og april, hvor salget lå lavere end i 2019.
  • Siden maj har hussalget ligget højere end sidste år, og på landsplan er det 17 % bedre i maj, juni, juli og august end samme måneder sidste år.
  • 89 af landets 98 kommuner går frem, kun ni går en smule tilbage, men der er tale om få handlers forskydning i forhold til sidste år. (se regneark for alle kommuner).

Helt i front er ø-kommuner, Langeland og Samsø, hhv. nummer 1 og nummer 3. Her er det især helårshuse handlet som sommerhuse, der er forklaringen.

Anderledes er det i en række nordsjællandske kommuner, der også skiller sig markant ud på listen. Hørsholm, Furesø og Allerød brager frem. I Hørsholm er der de seneste fire måneder solgt 56 % flere villaer og rækkehuse, i Furesø er det 52 % flere og i Allerød 46 %, viser en opgørelsen fra ejendomsmæglerkæden Home af nye data fra Boligsiden.

”Det er ganske imponerede tal. Især fordi 2019 var et af de bedste år for hussalg i de seneste 20 år. Alligevel ser vi stigninger på over 50 % i populære huskommuner i Nordsjælland, ” siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent i Home.

Fra lejlighed i byen til parcelhus
Indehaver Thomas Lausen fra Home Allerød, Home Værløse og Home Farum bekræfter den meget store interesse fra boligkøberne.

”Jeg vurderer, at det især er drevet af købere fra København, som meget gerne vil ud af byen og have noget mere plads. Det har skabt en ekstraordinær stor interesse, men desværre er udbuddet ikke fulgt efter. Det fortsætter nedad, ” siger Home-ejendomsmægler Thomas Lausen.

Ofte kommer køberne fra et mindre hus eller en lejlighed i København.

Det giver god mening, at det især er kommuner tæt på hovedstaden, der er gået frem.

Corona trigget boligtanker
En YouGov-undersøgelse for ejendomsmæglerkæden Home foretaget i juli viser, at særligt folk i København har ændret på deres boligprioriteringer efter frembruddet af corona. Her siger en større procentdel af indbyggerne, at de i højere grad end før ønsker sig en større bolig, en have eller at bo mere landligt. Samme tendenser ses i de store byer med over 100.000 indbyggere.

“Corona har skabt en vild opmærksomhed om vores hjem. Danskerne har givet den gas i byggemarkederne, hos køkkenfirmaerne og mange har travet villavejene tynde på boligjagt. Corona har sat gang i tankerne om, hvordan vi ønsker at bo, og det har skubbet til boligplaner i hele landet – nogle steder mere end andre, ” siger Michael Dalsager fra Home.

De store byer og de små naboer
I Østjylland går Favrskov Kommune, nabokommune til storebror Aarhus, frem med 39 % de seneste fire måneder. Det rækker til en 9. plads i landet.

På Fyn er det nabokommunen til Odense, Kerteminde Kommune, der går mest frem med 47 %.

I Nordjylland topper Jammerbugt Kommune, nabo til Aalborg, med 36 % flere solgte huse.

FAKTA: TOP 20 – salg af huse – maj-august 2019 og 2020

Kilde: Home på basis af boligsiden data

 

Kilde: Home på basis af boligsiden data

Kilde: home a/s  Foto: Palle Skov

DN Isolering
Kai-Berntsen
Det Hemmelige Teater
Bilhuset Biersted A/S