Street Attack rammer Havnefronten i Aalborg

Kom og vær med, når de bedste gadeidrætsudøvere i Nordjylland kommer til Aalborg og sammen med lokale aktører fyrer op for shows, workshops, battles, konkurrencer og meget mere

På dagen er der aktiviteter for enhver smag og du kan bl.a. opleve:
– Skate
– Løbehjul
– Trial
– Parkour
– Panna
– Street Fodbold
– Street workout
– Freestyle
– Street basket
– Graffiti
– DJ
– Street food

… og meget mere!

Du kan komme og prøve gadeidræt for første gang eller vise dine sygeste skills. Alle aktiviteter er gratis og der vil være noget for alle!

Hvis du bare er til fed musik og lækker streetfood er der også mulighed for at mærke stemningen sammen med vennerne i vores loungeområde.

Program, DJ’s, aktører og meget andet kommer løbende på denne begivenhed – så tryk deltager eller interesseret for at få information om, hvad der kommer til at ske til eventen på Havnefronten!

Street Attack rammer seks nordjyske kommuner fra juni – september 2019, og er et samarbejde mellem DGI, Trygfonden og de seks kommuner. Du kan læse mere om Street Attack, og se resten af tourplanen på www.dgi.dk/streetattacktour

Kilde: DGI Street og Idrætsmødet