Nordjysk ride- og Islænderudstyr
Jutlander Bank
Faarup skovhus
Garant Brønderslev

Stort talent vender hjem til Aalborg Pirates

Vi er stolte og glade for at kunne præsentere en talentfuld Aalborg-dreng på kontrakt for den kommende sæson. 19-årige Jonathan Brinkman vender hjem til Aalborg Pirates efter en sæson i Medicine Hat Tigers, der til dagligt spiller i WHL, på en kontrakt med en option.

Optionen går på, at Jonathan kan rejse tilbage til Nordamerika når og hvis at ungdomsrækkerne kommer igang igen senere på efteråret.

– Vi har nogle gode snakke med Jonathan, som er hjemme i Aalborg i øjeblikket. Han vil gerne have nogle kampe i benene inden det vigtige U20 VM i div. I på hjemmebane i december, og vi kan helt sikkert finde en plads til Jonathan, udtaler sportschef Ronny Larsen.

Jonathan har spillet 56 kampe i sidste sæson, hvor det endte med 27 point fordelt på 13 mål og 14 assists. Han blev kåret som årets rookie i Metal Ligaen for sæsonen 2018/19.

– Vi kender Jonathan efter hans mange år i ungdomsrækkerne og på eliteholdet i Aalborg, og vi vil støtte Jonathan i hans videre udvikling. Sidste sæson spillede Jonathan mod nogle af verdens største talenter, og det er en bedre spiller, der kommer hjem end der tog afsted, slutter sportschef Ronny Larsen.

Jonathan kommer til at spille i nummer 52.

Kilde: Aalborg Pirates

DN Isolering
Kai-Berntsen
Det Hemmelige Teater
Bilhuset Biersted A/S