Det hele startede i 2003, hvor han fandt vejen ind i tryllekunstens verden, først i 2007 havde han hans første ”show” til en 10-års fødselsdag. Kort tid efter, fandt han den psykologiske tankegang inden for tryllekunst spændende og tryllerierne med kort faldt så småt i baggrunden. Manipulationer og tankelæsning blev efterhånden en del af hans nye fundament.
I 2016 sagde han hans faste job op, hvorefter underholdning blev hans primære levevej. Mange var skeptiske, de troede ikke det ville lykkedes ham, men idag er han yderst glad og taknemmelig for, at så mange vil se og opleve hans shows. I dag optræder han til erhvervsarrangementer som konferencer, teamevents, firmafester og julefrokoster men også private arrangementer som runde fødselsdage, konfirmationer og bryllupper.
Karsten Sørensen er efterhånden en erfaren herre, da han tidligere har haft intime shows for 5 gæster i det private hjem, til over 1000 deltagere på store scener rundt i hele landet. For at finde inspiration til hans shows, har han tidligere være i Tyskland, England og USA hvor mange mentalister har base.
Under hans optrædener bliver flere af deltagerne inddraget på scenen, hvor eventuelle hovedpersoner bliver kørt rundt i manegen, det kan være direktøren, jubilaren, fødselaren eller konfirmanden. Det hele er dog med et glimt i øjet.
Hele showet går i sin enkelthed ud på at fascinere og underholde forsamlingen med sine teknikker inden for aflæsning af kropssprog og manipulationer. Karsten Sørensen gætter f.eks. en deltagers dankortkode, derudover manipulerer / påvirker han gæsterne til at træffe de valg han på forhånd har udtænkt.
Karsten Sørensen bliver ofte spurgt, om han laver offentlige shows, men denne form for scenekunst er dog ikke noget han er interesseret i. Derfor er det kun muligt at opleve hans færdigheder ved lukkede forsamlinger som firmaevents og private arrangementer.