Hotel Phønix
Jutlander Bank
AKKC
Bøgsted A/S

Aalborgenserne kan se frem til bedre bygninger og veje, samtidig med at virksomhederne får vækst og redder jobs. Det bliver muligt, fordi Budgetforligspartierne i Aalborg Kommune i dag har besluttet at sigte efter at fremrykke renoverings- og anlægsopgaver for 400 millioner kroner.

“Jeg er glad for at kunne fortælle, at vi i dag er blevet enige om at sigte efter at kunne fremrykke renoveringsopgaver for 400 mio. kr. Jeg er rigtigt glad for beslutningen, for det betyder, at vi både kan redde jobs og skabe omsætning i virksomhederne, samtidig med at vi får bedre bygninger og veje”, siger Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune.
Det er KL og Regeringen, der har indgået en ny aftale om kommunernes økonomi i lyset af COVID-19. Et af hovedelementerne i aftalen er fremrykning af anlægsinvesteringer, herunder at kommunerne sættes fri af den aftalte anlægsramme for 2020, og at der gives lånefinansiering til den forøgede anlægsaktivitet. På den måde kan der komme gang i beskæftigelsen her og nu.

 

Siden aftalens indgåelse er der i Aalborg Kommune arbejdet hastigt med at skabe overblik over, hvilke initiativer kommunen kan fremrykke og igangsætte i løbet af 2020. De præcises lånebetingelser kendes dog ikke endnu, og der kan være usikkerheder forbundet med nogle af projekterne i forhold til igangsætning og tidsplaner. Det bliver belyst i den kommende tid og frem mod den politiske behandling i byrådet 20 april.
“Vi sætter det hele i gang, så hurtigt vi kan. Det bliver især vores daginstitutioner, skoler og plejecentre, der har høj prioritet, så både arbejdsmiljøet og indeklimaet bliver forbedret. Derudover vægter vi klima- og energiforbedringer højt samt veje og trafiksikkerhed, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Kilde: Aalborg Kommune

Folmer Olsen
WashnGo
Vivabolig
Tømrermester Thomas Aaby