Hotel Phønix
Jutlander Bank
AKKC
Bøgsted A/S

Overordnet set har coronakrisen påvirket hussalget i nedadgående retning i april måned, men flere steder i landet er der faktisk stadig tale om positive takter. I 26 kommuner var der tale om decideret stigning i salget. Se hvor i landet det gælder.

Boligsidens seneste handelstal for april måned viser et fald i antal solgte huse på 19 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Men der er stor forskel på aktivitetsniveauet på de lokale boligmarkeder alt efter, hvor i landet fokus rettes hen.

Ifølge de nye handelstal er der i alt 26 kommuner, der i april har haft flere hussalg i forhold til samme måned sidste år.

”I forbindelse med handelstallene for marts måned lavede vi den samme opgørelse, og der var tale om stigende handelsaktivitet i 24 kommuner. Så selvom husmarkedet generelt set er bremset lidt mere op, er der alligevel yderligere to kommuner, der i april kan fremvise stigende handelstal,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Glostrup, Frederikssund, Ishøj, Brønderslev og Hedensted kommuner topper listen over kommuner, hvor hushandlen er steget mest i april.

Positive indikationer for maj

Samtidig med at der i april er flere kommuner med stigende salgstal end i marts, viser de første indikationer for maj måned, at endnu flere kommuner kan være på vej tilbage på listen over områder med et stigende hussalg.

”Efter den delvise nedlukning af Danmark reagerede mange købere ved at stoppe op og tage en tænkepause, hvilket fik handelsaktiviteten til at dale i marts og april. Men i løbet af de første uger af maj har vi igen set en stigning i salget på markedet for huse,” siger Birgit Daetz og tilføjer:

”Det er selvfølgelig for tidligt at drage nogle endelige konklusioner, for meget kan stadig ske på kort tid, men lige nu tyder det på, at huskøberne har genvundet optimismen og nu fortsætter med deres boligplaner,” siger Birgit Daetz.

Ser vi nærmere på de konkrete ugetal, har antallet af solgte villaer og rækkehuse siden uge 17 i år ligget over gennemsnittet for antal solgte i samme uger i årene 2015-2019.

Se her hvordan udviklingen i hussalget har været i hver enkelt kommune i april.

I Aalborg Kommune er hussalget faldet med 24,7% i april.

Kilde: Boligsiden

DN Isolering
Tommy Telt
Vivabolig
Tømrermester Thomas Aaby