Musik til ulempe
Fra en adresse på Toldbodgade i Aalborg var der 5. juli, kl. 00.37, melding om høj musik. En tilkaldt patrulje fik lukket døre og vinduer, ligesom der blev skruet ned for musikken.
Tænk på andre, når du spiller musik.
Narkopåvirket mand på Nibe Festival
Natten til torsdag kl. 00.45 blev en mand fra Hjallerup tilbageholdt af vagter på Nibe Festival, da han var mistænkt for at være narkopåvirket og i besiddelse af euforiserende stoffer. Det vedkendte manden sig. 0,27 g kokain viste vægten på Aalborg Politigård – manden blev sigtet.
Påhængsmotor stjålet fra Nibe Lystbådehavn
En lokal beboer anmeldte torsdag den 4. juli, at hans mørkeblå Yamaha 25 hk påhængsmotor var blevet stjålet fra hans lystbåd, hvor den ellers var sikret med en stålkæde. Tyveriet er sket i Nibe Lystbådehavn mellem søndag den 30. juni og onsdag den 3. juli kl. 18.00.
Teenager fik stjålet sin taske i bussen
På bussen fra Vodskov til Aalborg fik en teenager torsdag den 4. juli mellem kl. 14.38 og 15.15 stjålet sin taske af mærket North Face, som var placeret under sædet. Tasken indeholdt bl.a. pung, nøgler, powerbank og kontanter.
Kilde: Nordjyllandspoliti.dk