Kaffebaren
Nordjyske Bank
Faarup skovhus
Suvo

Omkring 10.000 danske bilister havnede før coronapandemien i problemer med deres bil, når de var på sommerferie i udlandetApplus Bilsyn gennemgår her 10 ting på bilen, som du selv kan kontrollere hjemmefra.

Bortset fra sidste år har omkring 10.000 danske bilister hver sommer måttet hidkalde teknisk assistance hos SOS Vejhjælp, når de har været på kør selv-ferie i udlandet. I langt de fleste tilfælde har årsagen været tekniske problemer, som har fået bilen til at sætte ud.

– Heldigvis kan man undgå rigtig mange problemer ved at få tjekket bilen hjemmefra. Enkelte dele, f.eks. påfyldning af klimaanlægget, kræver ekstra kompetencer og særligt professionelt udstyr. Men der er også rigtig mange ting, som bilejere selv kan fikse ved at trække i gør det selv-tøjet. Følger man vores råd, står man langt bedre rustet til bilferien, siger Paul Christensen, ansvarlig for teknik og kvalitet hos Applus Bilsyn.

10 ting du selv kan tjekke på din bil

1. Hvornår fik du sidst skiftet bremsevæske? Ophedet bremsevæske skaber lommer af luft i væsken, og det kan få bremserne til at sætte ud. Skift bremsevæske hvert andet år.

2. Undersøg dine dæk. Ifølge loven skal dækmønstret være minimum 1,6 mm. Kører du med hele familien og bagage, kan det være en god idé at skifte bildækkene. Dækkene slides hurtigere end normalt, når bilen er læsset tungt og kører hurtigt. Pump dækkene efter instruktionsbogens anvisninger. Husk dæknøgle.

3. Tjek pærer og sikringer. Medbring evt. erstatningspærer og -sikringer til rejsen. Det kan være til stor gavn i tilfælde af, at din for- eller baglygte går ud.

4. Undersøg motorens kølesystem. Feriekørsel kan give lange køer, der belaster bilens kølesystem. Når bilen er kørt varm, lader du motoren køre i tomgang. Efter højest et par minutter skal den elektriske blæser slå til. Sikr dig at bilen har kølervæske nok. Undersøg selve køleren. Køleren på ældre biler kan være utæt.

5Skift olie, vinduesviskere og filter. Mangler der olie, kan motoren brænde sammen efter kort tid. Fyld derfor ny olie på og skifte gamle filtre inden afgang. Sørg evt. for at have ekstra olie med. Sørg evt. for nye viskere til forruden.

6. Miljøzonemærker til Tyskland. I 58 tyske storbyer med miljøzoner skal man have et gyldigt miljømærke i bilens forrude. Mærket kan bestilles hjemmefra. Miljømærket skal først udskiftes, hvis køretøjet får nyt registreringsnummer.

7. Førstehjælpskasse og gule veste. Er uheldet ude, kommer en førstehjælpskasse til sin ret på enhver ferie. Sørg desuden for gule trafikveste og nødhjælpstrekant.

8Tjek børnestolene. Er der små børn med, skal du sørge for, at baby- og barnestole er spændt forsvarligt fast – helst med ryggen mod forsæderne og aldrig foran en airbag. Sørg for underholdning så dine bør har noget at give sig til og ikke forstyrrer kørslen.

9GPS, Google maps og tagboks. Sørg for at elektronikken fungerer, og at GPS’en er opdateret, hvis du da ikke kører ved hjælp af mobiltelefonen. Mangler der plads i bilen, kan det være en løsning at leje en tagboks.

10. Få professionelt sommertjek. Er du i tvivl, om din bil er ferieklar, kan du køre den ind til en TilstandsAttest hos Applus Bilsyn.

Suvo
WashnGo
Vivabolig
Kaffebaren