Kaffebaren
Nordjyske Bank
Faarup skovhus
Nordjysk Motor Co.

Aalborg – unge udviste forståelse for anmeldelse af deres fest

Nordjyllands Politi modtog tirsdag den 3. august ved midnatstid anmeldelser om, at nabolaget omkring Under Lien i Aalborg ikke kunne få lukket et øje grundet højlydt musik fra en adresse i området.

En ledig beredskabspatrulje kørte derfor til stedet for at tage en snak med vedkommende, der lyttede til højlydt musik. Betjente traf her en gruppe unge mennesker, der festede med en soundbox. Da politiet henvendte sig, udviste gruppen omgående forståelse for anmeldelsen, skruede hurtigt ned for musikken – og tog både festen og soundboxen med hjem.

Efter den fornuftige dialog fortsatte betjentene deres patruljekørsel. Ej videre i sagen.

 

Fest med omtanke – husk at skrue ned, når det bliver sent

Det er forståeligt, at du fester. Det skal der også være plads til. Men husk at vise hensyn – både derhjemme og på offentlige arealer. Naboerne er måske ikke lige så festglade sent om natten, som du er. Fest med omtanke, og husk at skrue lidt ned for musikken, når det bliver sent.

 

Er du selv udsat for musik til gene?

Før du ringer til politiet, så spørg festens personer, om de ikke nok vil skrue ned for musikken. En venlig henvendelse virker ofte, da de fleste sjældent er ude på at genere deres naboer.

Men virker en venlig henvendelse ikke, og fortsætter den høje musik – så kontakt politiet på tlf. 114. Servicecenteret er ved telefonen alle dage, døgnet rundt.

 

Aalborg – indbrudstyv trykkede hoveddør ind

Et indbrud fandt sted på Suensonsgade i Aalborg mellem mandag den 2. august kl. 18:00 og tirsdag den 3. august kl. 10:00, hvor en ukendt gerningsmand trykkede hoveddøren ind til en lejlighed. Der er på nuværende tidspunkt endnu ikke overblik over de stjålne genstande.

Har du set mistænkelig færden på Suensonsgade i Aalborg? Kontakt politiet på tlf. 114.

Suvo
WashnGo
Vivabolig
Kaffebaren