Hotel Phønix
Springeren
Faarup skovhus
Suvo

MAJA TORP OG KULTURORDFØRER:

STATSMINISTER SKAL VISE AALBORG OG VORES ERHVERVS- OG KULTURLIV RESPEKT

Venstres lokale folketings- og byrådsmedlem, Maja Torp, vil sammen med Venstres kulturordfører i Folketinget, Britt Bager, have klarhed om genåbning før påske – både for museer, teatre, festivaler og Aalborgs erhvervsliv og idrætsaktiviteter

Inden påske skal der ligge en klar og tydelig plan for genåbningen af erhvervs- og kulturlivet i Aalborg. Men det skal være en fleksibel plan, der åbner for muligheder og honorer Aalborgenserne – og ikke trækker nedlukningen unødvendigt.

Det mener Venstres lokale folketings- og byrådsmedlem Maja Torp og Venstres kulturordfører i Folketinget, Britt Bager.

Sammen med borgmestre og borgmesterkandidater fra landets største byer lægger de nu massivt pres på regeringen og statsminister Mette Frederiksen for inden påske at få en genåbningsplan – en genåbningsplan, der bygger på muligheder og ikke kun begrænsninger.

Foto: Sten Brogaard


Maja Torp, V-byrådsmedlem i Aalborg og vikarierende MF’er: 

-Aalborg og Nordjylland har taget rigtig meget ansvar, mens vi har bekæmpet coronaen. Alle har virkelig taget ansvar. Vi har leveret store ofre for at slå pandemien ned. Men nu er det simpelthen tiden, at regeringen også viser Aalborg og Nordjylland respekt og tillid.

-Venstre har en plan for en ansvarlig genåbning, og vi savner ærlig talt, at regeringen spiller med på at give Nordjylland og resten af Danmark klarhed om, hvordan vi kommer tilbage til den hverdag, vi savner så meget.

-Vi skal have en plan for at sikre, at vi kan gennemføre Hjallerup Marked, Nibe Festival, koncerter og andre festivaler og idrætsarrangementer over hele Nordjylland. Det trænger vi så meget til. Og hele erhvervslivet har også brug for en genåbningsplan med klarhed – især vores restauranter, hoteller og hele turisterhvervet, som fylder så meget i Nordjylland.

-Vi er alt andet end ligeglade med folkesundheden. Det er netop fordi vi tager danskernes fysiske og psykiske sundhed så alvorligt, at vi nu ønsker at få gang i genåbningen af erhvervslivet, kultur- og idrætslivet, siger folketings- og byrådsmedlem Maja Torp.

Britt Bager, Venstres kulturordfører i Folketinget:

-Det er i disse dage, det afgøres, om mange af sommerens store events, festivaler og aktiviteter for danskere og turister kan blive til noget – eller om man på grund af manglen på en genåbningsplan, bliver nødt til for andet år i træk af aflyse vigtige kulturarrangementer eller hele sæsoner. Det haster virkelig, siger kulturordfører Britt Bager (V).

-Kulturministeren sidder på hænderne og siger kun, at arrangører ”skal planlægge forsigtigt”. Det er ikke godt nok. Det haster med en plan for en ansvarlig genåbning. Og det er godt gået, man presser statsministeren, siger Britt Bager.

Foto: Sten Brogaard

Suvo
WashnGo
Vivabolig
Kaffebaren