Hotel Phønix
Jutlander Bank
AKKC
Bøgsted A/S

– at du i forsalg kan købe billet her.

– at AaB har mødt FC København i fire tidligere udgaver (fem kampe i alt) af Sydbank Pokalen, men at kvartfinalen i indeværende turnering er det tidligste stadie. Hidtil er det blevet til én sejr, én uafgjort samt tre nederlag, men det er værd at bemærke, at det er FC København, der har revanche til gode efter finalenederlaget i maj 2014.

– at vinderen af de tidligere pokalkampe mellem AaB og FC København har endt med at stå med pokalen efter finalen. Det har primært været som følge af, at tre af de indbyrdes opgør har været pokalfinaler, men statistikken gjorde sig også gældende efter det dobbelte semifinaleopgør i 1995.

– at AaB har vundet de tre tidligere pokalkampe i indeværende turnering, mod Nørresundby FB, Vejgaard Boldspilklub og HB Køge, med sammenlagt 17-0. Scoringerne er fordelt på otte spillere; Kasper Kusk (6), Iver Fossum (4), Patrick Olsen (2), Rasmus Thelander (1), Frederik Børsting (1), Patrick Kristensen (1), Oliver Abildgaard (1) og Tom van Weert (1).

– at i de fem tidligere pokalkampe spillet mellem AaB og FC København har begge klubber spillet i den bedste række. Det har heller ikke været nødvendigt i nogen af de fem pokalkampe med hverken forlænget spilletid eller straffesparkskonkurrence.

– at AaB er ubesejret i de fire seneste hjemmekampe mod FC København, to vundne (begge 1-0) og to uafgjorte (begge 1-1), der alle er afviklet i 3F Superligaen. Det er således mere end tre år siden, at AaB har tabt en turneringskamp mod FC København på Aalborg Portland Park.

– at AaB er i kvartfinalen i Sydbank Pokalen for syvende sæson i træk, hvor halvdelen af seks tidligere kvartfinaler har givet videre avancement til semifinalen. Hvis det bliver til sejr mod FC København, vil det være første gang siden 2002/2003-2003/2004, at AaB præsterer mindst at være i semifinalen to år i træk.

– at AaB tre gange har vundet pokaltitlen – i 2014, 1970 og 1966 – og herudover har deltaget i finalen yderligere otte gange.

– at de tidligere møder i Sydbank Pokalen mod FC København har haft følgende udfald:

15. maj 2014 (finale)
AaB-FC København  4-2

21. maj 2009 (finale)
AaB-FC København  0-1

20. maj 2004 (finale)
AaB-FC København  0-1

3. maj 1995 (semifinale, 2. kamp)
AaB-FC København  0-0

13. april 1995 (semifinale, 1. kamp)
FC København-AaB  2-0

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Folmer Olsen
WashnGo
Vivabolig
Tømrermester Thomas Aaby