Lindholm Bokseklub afholder hvert år nytårsstævnet Viking Box Cup. Stævnet har i år 25-års jubilæum, som fejres med et bokseshow i særklasse.
Viking Box Cup er Danmarks største bokseturnering og er med til at promovere dansk boksning på højeste plan.
I år er der tilmeldt 255 boksere fra Danmark, Norge, Belgien og Holland – hvilket er deltagerrekord i flere år.
”I Lindholm Bokseklub er vi meget stolte af, at vi i år kan fejre Viking Box Cups 25-års jubilæum. Viking Box Cup er – og har igennem alle årene – været en populær og stærk turnering, som har overlevet perioden med nedgang i dansk boksning.
Årets deltagerantal viser, at boksning igen er en populærsport, og bokseklubberne satser på at udvikle deres boksetalenter. Lindholm Bokseklub stiller selv med 9 boksere, herunder flere debutanter.
Vi håber, at Viking Box Cup kan tiltrække et stort publikum. Lindholm Bokseklub går all-in på at afholde et flot jubilæumsstævne med mange gode og spændende kampe. I år har vi valgt, at der lørdag afholdes et ”aftenshow” fra kl. 19.30. Her bokses primært elitekampe med de lidt tungere drenge.
Der er med sikkerhed lagt op til et par spændende dage i boksningens tegn.”
– René Sørensen, formand for Lindholm Bokseklub
Viking Box Cup 2020 afholdes lørdag den 4. januar og søndag den 5. januar 2020. Kampene bliver bokset i Nørresundby Idrætscenter (Hal 1).
Lindholm Bokseklubs træningslokale benyttes til træning og opvarmning under stævnet.
Lørdag den 4. januar 2020 kl. 14.00 offentliggør Nørresundby Idrætscenter – i samarbejde med Lindholm Bokseklub – det nyeste medlem af Hall of Fame.
Stævneprogram for Viking Box Cup 2020
Fredag den 3. januar
Kl. 17.00 – 24.00
Indvejning og matching
Kl. 17.00 – 24.00
Indkvartering i Nørresundby Idrætscenter
Lørdag den 4. januar
Kl. 07.00 – 09.00
Morgenmad
Kl. 10.00 – 13.00
Indledende kampe
Kl. 13.00 – 14.00
Frokost
Kl. 14.00 – 14.30
Hall of Fame
Kl. 14.30 – 18.30
Indledende kampe evt. finaler
Kl. 18.30 – 19.30
Aftensmad
Kl. 19.30 – ?
Indledende kampe evt. finaler
Søndag den 5. januar
Kl. 07.00 – 07.30
Vejning
Kl. 07.00 – 08.30
Morgenmad
Kl. 09.00 – 12.00
Finalekampe
Kl. 12.00 – 13.00
Frokost
Kl. 13.00 – senest 17.00
Finalekampe
Kilde: Lindholm Bokseklub