Virksomhederne har brug for arbejdskraft og vil gerne hjælpe med at lære dansk
Også selv om du som nydansker ikke mestrer sproget perfekt, så betyder en begyndende højkonjunktur, at mulighederne for at få et job er bedre. For sproget skal læres både på sprogskolen og på arbejdspladsen. Det er budskabet fra chefer og nydanske medarbejdere fra 10 virksomheder på en virksomhedsdag d. 6. februar for Sprogcenter Aalborgs 140 kursister.
Virksomheden, har de seneste år ansat medarbejdere fra andre lande. En af dem er Ghenet Kifte, der oprindelig kommer fra Eritrea. For 1½ år siden startede hun i et IGU-forløb i La Bonta. Ghenet havde både viljen og evnerne inden for faget, og ville gerne uddanne sig, så de blev enige om at tilbyde hende en voksenlæreplads. I dag taler Ghenet virkelig godt dansk. Det er som virksomhed ikke svært at lære nydanskere sproget, hvis bare man undgår at gøre det til et problem fra starten, forklarer Gitte Jensen.“Vi oplever, at de lærer sproget hurtigt, når vi holder fast i at tale dansk på arbejdspladsen. Vi støtter dem i den sproglige udvikling, og lærer dem begreberne, og at man skal turde at lave fejl for at lære sproget at kende og blive god til at tale det, ” siger Gitte Birk Jensen fra La Bonta, der driver bageri i Svenstrup med tilhørende butik og café i Aalborg og Hjørring.
Stor gevinst ved at få nydanskere ind på arbejdsmarkedet.
“Mange ved ikke, at der er så dygtige medarbejdere fra andre lande, der går ledige, “, fortæller direktør Michael Hansen fra Metalvirksomheden Nytech.
Virksomheden havde i nogle år haft svært ved at skaffe faglærte smede. Da Farid Abdo, der oprindelig kommer fra Syrien, var i praktik via jobcentret, tænkte virksomheden, at her var en chance.
“Værkføreren kunne se i løbet af praktikforløbet, at Farid havde et godt håndelag for smedefaget, og derfor blev vi ved med at hjælpe ham på vej, “ siger direktør Michael Hansen, Nytech.
Sammen med Farid fortæller Michael om både gode oplevelser og udfordringer undervejs. Farid faldt hurtigt til i virksomheden, men det tog tid for Farid at lære sproget, og netop her var det vigtigt, at Farid sagde til, når der var noget, han ikke har forstod.
På dagen er der også mulighed for nogle af kursisterne at høre om, hvordan man starter en japansk café i Danmark. Det er Mayu Kamiya fra Café Okaeri i Aalborg, der fortæller om, hvordan man bliver selvstændig i Danmark sammen med Edin Haider, business coach hos Plus Consult.
Arrangementet åbnes af borgmester Thomas Kastrup-Larsen kl. 9.00
Bag arrangementet står Sprogcenter Aalborg og Job – og Integrationshuset
Pressekontakt:
Arrangementet er ikke offentligt, men medierne er meget velkomne. Det er muligt at arrangere interviews med såvel chefer som nydanskere fra de medvirkende virksomheder.
Se det fulde program nedenfor.
For nærmere aftaler kontakt Christian Nicolaisen, Integrations – og beskæftigelsesambassadør, M 2222 3917, nico-jobcenter@aalborg.dk
Dagens program
Tid: 6. februar 9.00 – 14.15
Sted: Sprogcenter Aalborg, Strandvejen 35b, 9000 Aalborg
9.00 Fælles velkomst
Sprogcenter Aalborg, Job- og Integrationshuset samt borgmester Thomas Kastrup-Larsen og Jesper Dahlgaard, job- og ydelseschef i Jobcenter Aalborg byder velkommen til Virksomhedsdag i Sprogcenter Aalborg
Lokale 15: Dansk-uddannelse 3
9.45 Hvad kræver det at komme ind på det danske arbejdsmarked?
Lotte Burholt Pedersen, karrierevejleder og Heidrun Knorr, adjunkt på Aalborg Universitet
10.30 At blive selvstændig i Danmark – gode råd og en iværksætters historie
Edin Haider, business coach hos Plus Consult og Mayu fra Japan, der har startet sin egen virksomhed “Café Okaeri – en japansk café”
11.20 Hvad vil det sige at være frivillig i Danmark, og hvad får man ud af det?
Katja Jørgensen, projektleder i Frivillighuset i Aalborg og to irakiske læger, Ali og Abdullah, der også arbejder som frivillige i Danmark
12.00 Frokost
12.30 Hvad bliver der lagt vægt på ved ansættelse af udenlandske borgere?
Asser Mortensen, adm. direktør i InterCollege ApS og medarbejderen Ana
13.10 Min vej ind på det danske arbejdsmarked
Bahaa fra Syrien, ansat som ingeniør hos Philips i Svenstrup – en virksomhed, der sælger maskiner og tilbehør til medicinalindustrien
13.45 Jobmuligheder i Nordjylland samt tips og tricks til jobsøgning
Lasse Frimand Jensen, projektleder i International House North Denmark
Lokale 14: Dansk-uddannelse 1 og 2
9.45 Jobsøgning på det danske arbejdsmarked. Hvilke arbejdsfunktioner kan man indgå i som tosproget? Og hvordan søger man et job?
Marianne Røntved og Jonna Riishøj Rasmussen, virksomhedskonsulenter i Job- og Integrationshuset
10.30 Gode oplevelser med at ansætte medarbejdere med udenlandsk baggrund – og de udfordringer, der følger med.
Michael Hansen, direktør i Nytech Smedeindustri og Farid, der arbejder som smed i virksomheden
11.10 Gode oplevelser med at ansætte medarbejdere med udenlandsk baggrund – og de udfordringer, der følger med.
Adnan, direktør i Nadias Sandwich og Amanda, der er ansat som køkkenmedhjælper
11.30 Gode oplevelser med at ansætte medarbejdere med udenlandsk baggrund – og de udfordringer, der følger med.
Gitte Birk Jensen fra La Bontá og Ghenet, der begyndte som IGU-elev og nu er i voksenlære i bageriet
12.00 Frokost
12.30 Gode oplevelser med at ansætte medarbejdere med udenlandsk baggrund – og de udfordringer, der følger med.
Kristian Torp, direktør i Torp Byg og Finas, der er ansat som specialarbejder
13.10 Gode oplevelser med at ansætte medarbejdere med udenlandsk baggrund – og de udfordringer, der følger med
Jesper Musbak Andersen, driftsleder i Arriva og Tulay, der arbejder som buschauffør i virksomheden
13.45 Gode oplevelser med at ansætte medarbejdere med udenlandsk baggrund – og de udfordringer, der følger med
Anja Christensen, driftsleder på Hotel Scandic i Aalborg City og Eritrea, der arbejder som rengøringsassistent på hotellet
14.15 Fælles afslutning og tak for i dag