Dinner – Dating
Dinner-Dating er d. 14. februar kl. 17.00 Valentins dag!
Vor Frue Kirke gentager succesen med dinner-dating på selveste Valentines Day, fredag 14. februar 2020. En aften til ære for dit parforhold. Vor Frue Kirke i Aalborg og Folkekirkens Familiestøtte blev blæst lettere bagover, da de tidligere i år opsendte en prøveballon med Dinner-dating i Fruens smukke kirkerum. Billetterne nærmest fløj ud af kirkedøren som en bekræftelse på, at mange kærestepar savner at tale sammen.
Livets rollercoaster
– At vælge hinanden med et dybfølt og forpligtende JA! er en rigtig god grund at stå på, men ikke nødvendigvis nok, når livets op og nedture melder sig, siger sognepræst i Vor Frue Kirke, Kamma Graversen.
– Det er nemt at tro på den romantiske forestilling om, at når vi nu har mødt den eneste ene, så ved vi også instinktivt, hvad vores partner ønsker – ’without saying a word’. Hverdagen kan dog vise sig at være en anden – med misforståelser og ønsker, der går i hver sin retning.
– Her kan vi mangle et sprog for, hvad kærlighed er for en størrelse, og hvordan den får liv og plads – også i en travl hverdag, siger Kamma Graversen.
– Derfor har vi i Vor Frue Kirke lavet denne aften. For at sætte kærligheden i fokus og give parforholdet et velfortjent vitamintilskud i de mørke vintermåneder.
Et samarbejde med Folkekirkens Familiestøtte, psykolog Tina Mogensen.
Livets rollercoaster
– At vælge hinanden med et dybfølt og forpligtende JA! er en rigtig god grund at stå på, men ikke nødvendigvis nok, når livets op og nedture melder sig, siger sognepræst Kamma Graversen.
– Det er nemt at tro på den romantiske forestilling om, at når vi nu har mødt den eneste ene, så ved vi også instinktivt, hvad vores partner ønsker – ’without saying a word’. Hverdagen kan dog vise sig at være en anden – med misforståelser og ønsker, der går i hver sin retning.
– Her kan vi mangle et sprog for, hvad kærlighed er for en størrelse, og hvordan den får liv og plads – også i en travl hverdag.
– Derfor har vi i Vor Frue Kirke lavet denne aften. For at sætte kærligheden i fokus og give parforholdet et velfortjent vitamintilskud i de mørke vintermåneder.
Et samarbejde med Folkekirkens Familiestøtte og psykolog Tina Mogensen.
Kilde: Vor Frue Kirke